Bedre orgasme?

brevkassespørgsmål

Bedre orgasme?

brevkassespørgsmål af
Anonym
15 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hejsa.. Jeg har et spørgsmål som jeg håber i vil svare på. Jeg har onaneret i lang tid nu.. Men jeg synes orgasmerne er begyndt at blive kedelige.. Den gang jeg lige var begyndt at onanere fik jeg altid de vildeste orgasmer.. Nu er de bare dejlige, men så heller ikke mere. Er der noget man kan gøre for at få en bedre orgasme.. Ting man kan købe? Noget man selv kan gøre? Knus fra tøzen :-)

Svar: 

Hej med dig..

Jeg synes faktisk det er et super spørgsmål og godt du spørger, for ellers kan det jo være svært at finde ud af om man kan gøre noget.

Jeg har ikke hørt om et eller andet man kan købe eller noget helt specielt man kan gøre, for at ens orgasmer bliver store og endnu dejligere, men jeg kommer i hvert fald til at tænke på to ting, som måske kan hjælpe alligevel.

Det første handler om at orgasmer nemt kan være meget forskellige, både for drenge og piger. Nogle gange kan det være den store og vilde ting, og andre gange kan det bare være dejligt, men ikke noget der ryster ens verden. Det er helt normalt og sommetider kan der også gå længere perioder, hvor det bare ikke er så vildt. Jeg tror meget det afhænger af hvordan man har det inden i, altså ens humør og hvilken situation man er i.

Nogle gange kan man også komme ind i en vane med at onanere tit og det kan godt blive lidt kedeligt og noget man bare lige gør, fordi ja, det er man lidt vant til. Og det er ikke altid fordi man er liderlig eller tænker frække tanker, men måske mere bare noget man gør. Og så bliver orgasmerne heller ikke så store, emn nok mere bare en rolig og dejlig ting.

Så du kan prøve at bygge det lidt op, så du er mere tændt næste gang du vil onanere. Måske begynder der at komme nogle frække tanker i løbet af dagen, og så kan du lege lidt med de tanker og du kan begynde at forestille dig hvad du skal når du kommer hjem fra skole... sådan at du måske er mere tændt når du skal onanere. Det kan også være en ide, at der går nogle dage imellem du onanere.

En anden ting du kan prøve er, at onanere på andre måder, for sommetider kan nye ting og måder at gøre det på, skabe ny spænding og på den måde påvirke din orgasme. Du kan måske finde lidt inspiration her.

Så på den ene side, synes jeg du skal acceptere at din orgasme kan være forskellige og måske nyde forseklligheden og på den anden side kan du prøve at lege lidt med det og se om du kan finde nye måder at nyde det på.

Kan du have det godt
Venlig hilsen
Erroll

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program