Forhud
Forhud
Jeg kan ikke trække forhuden helt tilbage i erigeret tilstand. for nyligt har jeg oplevet en smule smerte og blevet rød i den sidste cm ca.
Hej
Godt at du skriver og spørger!
I forhold til det du skriver, er der to ting jeg kommer til at tænke på, som du måske kan bruge til at finde et svar på det du spørger om.
1. Min første tanke var at det kunne være helt normalt. Alle mænds pikke kommer i mange former og størrelser, og det samme gør forhuden. Og så længe den kan bruges, det vil sige at så længe din pik kan blive stiv og at du kan trække forhuden tilbage i slap tilstand, så du kan vaske den ordentligt, så tænker jeg at det kan være helt normalt at forhuden ikke kan trækkes tilbage i erigeret tilstand.
2. Du skriver at du oplever lidt smerte og at den er begyndt at blive rød i den sidste cm. Min tanke her er, at det kan skyldes at din pik kræver bedre hygiejne. Det vil sige at den måske enten ikke er blevet vasket ordentligt eller måske bruger du en sæbe, som den ikke kan tåle. Og så er det meget normalt at den bliver lidt rød og man oplever lidt smerte.
Så mit råd er, prøv at holde godt øje med den den næste uges tid. Prøv at vaske den enten bedre eller med en anden sæbe. Sæben skal faktisk helst være parfume-fri, og man kan købe en sæbe, som hedder intimsæbe, hos Matas eller på apoteket.
Hvis det ikke stopper, så er det en god idé med at besøg hos lægen. Men prøv lige de andre ting først, inden du går i panik.
Håber at det kunne hjælpe dig.
Mvh
Casper