sex og ppiller

brevkassespørgsmål

sex og ppiller

brevkassespørgsmål af
Anonym
18 år
Oprettet 12 år 2 måneder siden

Hej cyberhus. er en pige på 18, og har en dejlig kæreste som jeg har været sammen med i et godt stykke tid nu! :) jeg er nu startet på ppiller da vi har været sammen i nogle måneder og følte mig klar til det (: dog har vi ikke haft sex uden kondom endnu! (da jeg også fik afvide at jeg lige skulle lade ppillerne komme i kroppen i et par uger inden vi begyndte at dyrke ubeskyttet sex) - Jeg ved det er sikrest! at bruge kondom men må altså give resten af den unge befolkning ret, sex uden kondom er bare bedre! hehe :) men jeg er lidt genert nu, for.. ved at når jeg selv kommer .. så er det lidt besværligt bagefter synes jeg.. tænker lidt, at når nu han kommer i mig, så ska det jo ud på en måde? da det jo ikke bare forsvinder op i mig? hmm men ska jeg være bange for at det ligefrem vil løbe ud af mig ? eller.. ja hva gør man bagefter sex? for at undgå den akavathed der måske vil ku komme? alså mit spørgsmål er Hvad gør man som pige når fyren er kommet i pigen??

Svar: 

Hejsa,

Dejligt at du skriver herind med dit spørgsmål - jeg er sikker på at du ikke er den første og eneste der har det spørgsmål :) Og det er fedt at høre at du har styr på præventionen, og at I har brugt kondom, indtil du er sikker på at p-pillerne har taget sin indvirkning.

Jeg tror det er helt naturligt, at man ikke lige ved hvad man skal gøre bagefter, når fyren er kommet oppe i en. Du har ret i at hans sæd ikke bare forsvinder op i den blå luft. Det vil ud igen :)

Så det vil stille og roligt løbe ud af dig igen og det er helt normalt. Du kan vælge at tørre dig når det begynder at løbe ud, og evt. tage et bad, og vaske dig i skeden, men det kan være svært at få det hele ud på en gang.

Derfor er det en god idé at tage et trusseindlæg i, når du tager trusser på igen bagefter. Ofte løber det sidste først ud, når man går rundt lidt, eller laver nogle flere bevægelser, og så er det rart at have et trusseindlæg som "sikkerhed" :)

Når I har sex fremover, kan det også være en idé at have noget toiletpapir eller lignende tæt ved sengen, så du nemt lige kan tage et stykke papir, inden du så bagefter måske går ud på toilettet eller før du tager trusser på, så du undgår at få sæd i trusserne mv.

God fornøjelse med det hele - Heldigvis er dit "problem" et dejligt et af slagsen, og det mest naturlige i verden :)

De bedste hilsener

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program