Hashmisbrug?
Hashmisbrug?
Hej Cyberhus. Jeg er en 16 årig pige, som har et ret stort problem - eller jeg har ikke.. min veninde har. Hun er her i år startet på efterskole (som 10. klasse) Hun har fundet en rigtig sød pige, som hun bare klinger rigtig godt med. Der er bare dét.. at hende pigen hun er sammen med (Vi kalder hende Line) ryger rigtig meget hash! Min veninde har førhen røget en del hash, til fester osv. Men det stoppede ret hurtigt. Når hun er hjemme i weekenderne snakker hun bare ikke om andet end Line, og hvor skæve de var i ugerne osv. De ryger stortset hver dag nu! Jeg har snakket med en fællesveninde, vi har - hun har det på samme måde som mig; vi kan begge se at hun er anderledes, at hun ikke snakker om andet, og nærmest "praler" af hvor meget hun ryger. Vores fællesveninde og jeg er blevet enige om at vi bliver nødt til at snakke med hende om det. Vi kan bare ikke finde ud af hvordan vi skal håndtere det, og hvordan vi skal sige det på en pæn måde, at hun er i gang med noget helt forkert. Der er bare mange ting bag ved denne her veninde, som ryger hash. Hun har det rigtig dårligt derhjemme, og hendes storebror har haft et stofmisbrug (hvilket gør at jeg SLET ikke forstår hvorfor hun bliver ved, når hun hele tiden er ked af de ting han laver) Hendes mor forstår hende ikke, og hendes far har et alkoholproblem. Jeg er næsten sikker på at det har noget at gøre med hendes familie, at hun derfor ryger så meget som hun gør. Det gør mig bare bekymret, fordi jeg ved hvordan hun er - og hun plejer ikke at være sådan. Så jeg tvivler lidt på om Line har en dårlig effekt på hende? Eller om det er fordi hun gerne vil være en del af fællesskabet på efterskolen, i de tider hvor de ryger, eller er det egentlig bare fordi hun gerne vil være glad, og glemme alting? Tingene hænger jo meget godt sammen osv. Jeg har mange gange overvejet kraftigt at sige det til hendes mor, men i hendes familie, snakker de ikke rigtig om følelser, og om hvordan de har det. De siger aldrig undskyld, og de siger ikke hvis en anden har trådt dem over tærene. Det gør det også bare svært, for hende... MEN MEN MEN .. hun brokker sig konstant over hvordan hendes familie er, og hvordan de reagerer overfor hende osv. Jeg har tit forklaret hende hvordan hun burde reagere, og hvad hun burde sige, i stedet for bare at gøre som hun gør nu (hendes våben er at græde) for det kommer hun ingen veje med. Jeg ved at jeg ikke er den eneste som kommer med råd til hvordan hun skal håndtere tingene derhjemme. Men hun vil slet ikke lytte, eller jo det vil hun jo gerne, men hun gør aldrig som folk råder hende til - i stedet lyver hun og siger at hun prøvede, men at det ikke faldt i god jord. Jeg ved ikke hvad jeg skal sige, og hvordan jeg skal håndtere det. Jeg kan bare mærke at det her er starten på noget værre l*rt, også fordi at hendes nye veninde, Line tager "rigtige stoffer" - min veninde er svag, og hun ville bukke under, og bare tage imod det, hvis hun blev tilbudt det. Det ved jeg hun ville, fordi hun ikke er en som siger fra. Hun følger bare med strømmen. Hilsen den bekymrede veninde.
Hej bekymrede veninde
Og hej den meget gode veninde, for jeg synes virkelig det er flot hvordan du har tænkt over det hele og overvejede hvad der ville være det bedste at gøre. Og jeg er meget imponeret over den indsigt du har i din venindes liv og situation. Jeg håber mit svar kan hjælpe dig lidt og dermed også din veninde.
For jeg er enig i din bekymring, det lyder til at din veninde har svært ved at sige nej, selvom hun har oplevet bagsiden ved at ryge hash. Det virker også til, at hun har svært ved at ændre de ting i hendes liv som er svære for hende og at det er lidt lettere at slå sig sammen med Line, som måske også er en lidt sårbar pige.
Min holdning er, at hvis du er bekymret for din veninde og mener at hun er ude i noget skidt, så skal du reagere. Og jeg har 2 forslag til hvordan du/I kan reagere, men inden jeg skriver dem, er det vigtigt at fortælle dig, at du ikke har ansvaret for din veninde. Du kan tilbyde din hjælp og bekymring, men det er din veninde der skal tage imod den.
1. Den første er, at få snakket med din veninde. Det ville være mest fair og respektfuldt over for hende. Få lagt kortene på bordet og få forklaret at du er bekymret, men også hvorfor. Måske skulle du faktisk bruge meget af det du skriver her i brevkassen.
Når man er ærlig som veninde, kan det godt være lidt svært og din veninde kan sagtens blive både sur og ked af det lige når det sker. Men det kan godt være, at det også er en befrielse for hende, at hun har en veninde som faktisk kan gennemskue hende og at det derfor er lidt lettere for hende at være ærlig og åben over for dig.
Jeg tænker at det ville være helt fint, hvis i tog snakken sammen alle tre, men det er også en lidt svært situation for din veninde. Det kan virke lidt voldsomt at have sine to gode veninder, som er gået sammen om den snak. Så I kan vælge at tage den enkeltvis, men det synes jeg I skal bestemme.
Det er også vigtigt, at I ikke kommer med en lang række forslag til hvad I synes hun skal gøre. For det er ikke så tit det hjælper. Jeg tror det ville være bedre at fortælle hende, at I har gjort jer de her tanker og at I er bekymret for hende, men at hun skal vide at I er der for hende og gerne vil prøve at hjælpe, hvis hun har lyst.
På den måde er hun med til at finde ud af hvordan I bedst kan hjælpe og det kan være meget mere motiverende for hende, i stedet for at hun føler at I kommer med et ultimatum eller I tror I ved hvad der er bedst for hende. Så det handler meget om, at selvom I gerne vil hjælpe, så skal I have respekt for hendes ønsker og syn på tingene. Og det er ikke sikkert de er ligesom jeres.
I kunne overveje at give hende et link til chatten på Netstof.dk , som er for unge der er på vej ind i et misbrug.r.
2. Hvis hun ikke tager imod jeres hjælp og I stadig er meget bekymret for hende, så synes jeg I skal tage en snak med jeres egne forældre om det og så kunne i sammen tage kontakt til efterskolen. I kunne fortælle at der åbenbart er et hashmisbrug på deres skole og at I har en veninde som i er bekymret for. Og så høre hvordan de måske kunne hjælpe jeres veninde.
Og grunden til at jeg synes jeres forældre skal med på banen er, at I ikke skal stå alene med det ansvar og at det kan være rart for jer at have et par voksne med på sidelinien.
Jeg synes ikke umiddelbart I skal gå til moderen, da det godt kunne være lidt svært for jeres veninde og hun kunne virkelig føle, at I gik bag om ryggen på hende. Specielt også fordi du skriver, at hendes mor ikke forstår hende.
Så start med at tage snakken med hende og så se hvordan det ender....
Jeg håber du kunne bruge mit svar.
Venlig hilsen
Erroll