Første gang jeg er "rigtigt" forelsket..

brevkassespørgsmål

Første gang jeg er "rigtigt" forelsket..

brevkassespørgsmål af
Anonym
12 år
Oprettet 12 år 1 måned siden

Jeg er begyndt virkelig at kan lig en pige fra min parallelklasse. jeg vil gerne være kærster med hende men hvordan? :Vi er begyndt at snakke meget sammen og smile til hinanden. tror også hun kan lig mig, men hvordan får jeg spurgt om vi skal være kærster? og hvordan er jeg sikker på om hun kan lig mig? Håber i svarer Hilsen Jonas

Svar: 

Hej Jonas

I forhold til at blive kærester, så synes jeg faktisk at du gør det helt rigtige lige nu. I snakker sammen og smiler til hinanden og det skal I bare blive ved med. Jeg kan ikke garantere dig, at hun også er vild med dig, men ud fra hvad du beskriver, så kunne det godt tyde på at hun også synes du er sød.

Med hensyn til at spørge hende om I skal være kærester, så synes jeg godt at du kan sige til hende, at du synes hun er sød og at du godt kunne tænke dig at være hendes kæreste. Men jeg tænker at det måske kan være lettere for dig, hvis I har tilbragt lidt tid sammen først.

Du kan f.eks. spørge hende om I skal lave noget sammen en dag efter skole. Det kan være alt muligt, - lige fra at gå en tur, se en film, tage ud og spise en pizza eller lignende. På den måde vil I komme til at  lære hinanden at kende noget bedre og du vil nok få lettere ved at vurdere om hun også kan lide dig. Hvis du synes det er lidt for vildt at lave noget med hende alene lige nu, kunne I være flere venner der lavede noget sammen. Og efter noget tid, kunne I lave noget sammen selv.

Hvis I starter med at lave nogle ting sammen og hun også er vild med dig, tror jeg det vil komme meget naturligt at I så finder ud af, at I skal være kærester. Men du kan selvfølgelig også spørge hende nu og så se hvad der sker. Der er ingen regler for hvad der er bedst.

Så hvis du føler for det, så skal du spørge hende nu. Hvis du er lidt usikker på om hun også er vild med dig, kunne det som sagt være en idé, at I tilbragte noget tid sammen og lærte hinanden at kende lidt bedre først.

Uanset hvad du vælger, vil jeg ønske dig held og lykke med det:)

Venlig hilsen
Nina

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program