Jeg har først lagt mærke til tegnene nu. Jeg springer morgenmaden over, tager kun et æble og to mandariner med i skole til frokost og aftensmaden springer jeg over og for at være ærlig har jeg kastet den op flere gange end jeg kan tælle. Jeg har også en trænings video som jeg træner til hver dag i 45 min.
Men når jeg ser mig selv i spejlet ser jeg tyk ud. Ikke overdrevet fed, men buttet. Lidt for meget mave, lidt for meget fedt på mine arme og mine lår er også for tykke. Jeg begynder endda nogle gange at grade foran mit spejl over det syn jeg møder.
Jeg havde idræt i dag i sidste modul. Der har vi en vægt og jeg stillede mig op på den igen (jeg gør det hver uge når vi har idræt) I dag viste den tallet 41 kg og jeg 171 cm høj. Jeg følte vægten løj. Jeg lignede ikke en der næsten var nede på 40 kg. Jeg lignede en der vejede 60 kg.
Jeg er så frustreret for tiden med skolen, drenge, venner, familien.
Min familie har i forvejen en masse problemer. Min far er alkoholiker og næsten ingen penge. Min mor arbejder meget så hun opdager ikke at jeg ikke spiser morgenmad og frokost.
Min bedste ven opdagede for nylig nogle røde små mærker (det lignede brændmærker) næsten lige ved mine knoer. Jeg havde ikke opdaget dem og han troede straks jeg havde været oppe at slås så kiggede han på mig og spurgte stille om jeg havde bulimi jeg grinte (mest af alt fordi jeg var bange), men jeg løj og fortalte en lam historie. Han troede på den. Men jeg har aldrig haft det så dårligt før med at lyve på den måde, men det blev jeg jo nød til.
Mit spørgesmål jeg går og rummer lidt med er om jeg skal fortælle nogle om alt dette? Nogle tæt på mig? Eller en psykolog, men vil hun så fortælle mine forældre det?
Mange hilsner fra den syge