sos
sos
Hej.. Jeg føler mig så dum og lille når jeg sidder og skriver det her til jer, fordi jeg ikke ved hvem der sidder på den anden side. Lige efter jul begyndte det at gå ned af bakke, jeg begyndte først og sulte mig selv i 2 dage, hvorefter jeg spiste lidt igen. Så er jeg begyndt med at holde 1 dags pauser hvor jeg slet ikke spiser noget. Når jeg kigger ned og ser min mave, bliver jeg ked af det fordi jeg egentlig bare gerne ville have den skulle være mindre. Jeg bliver helt ked af det inden i når jeg skriver det her, fordi jeg hele tiden for af vide, jamen du er da ikke tyk og spis nu noget; men sandheden er bare at jeg ikke kan, og jeg er bange for at jeg trækker det ud og ud så jeg til sidst ikke spiser noget. Jeg begyndte også at ridse i mig selv, ikke dybt og det blødte heller ikke, men jeg ser heletiden et billed af mig selv, hvor jeg kigger ind i spejlet og snitter til. Jeg har taget 8 panodiler på én aften og alle inden for en time, fordi min pine ikke ville gå væk. Jeg har sagt til min mor at jeg var syg fordi jeg ville undgå en hyttetur i dag, jeg frygter mig selv fordi jeg ikke ved hvad jeg er i stand til at gøre. det hele er bare så hårdt
Kære du
Det lyder til at være en rigtig svær tid du går igennem lige nu og derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til. Det kræver meget mod at fortælle andre om det som du beskriverr, men det kræver lige så meget mod, at overbevise sig selv om, at man har brug for hjælp til at komme videre. Derfor er det også et rigtig stort skridt du har taget ved at skrive her til og jeg synes det er virkelig godt gået.
Jeg kan sagtens forstå, at det kan føles underligt, at skulle åbne sig for et menneske man ikke kender og ikke ved hvem er, men du skal bestemt ikke føle dig hverken dum eller lille. Som sagt er det et kæmpe skridt du har taget og du kan være stolt af, at du har besluttet dig for at skrive hertil. Der er intet underligt eller forkert i det du skriver, men selvfølgelig skal du ikke gå rundt og have det sådan som du beskriver. Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du også godt ved, at du ikke fortjener at have det så skidt, men måske ved du ikke hvordan du skal få det bedre? Jeg vil forsøge at hjælpe med hvad du kan gøre ved, at komme med mine tanker omkring det som du beskriver i dit brev.
Når jeg læser dit brev tænker jeg, at du har gået i lang tid og haft det skidt og derfor er begyndt at sulte dig selv og også har skåret i dig selv og spist piller. Jeg tænker, at det, at du gør skade på dig selv, er blevet din løsning på de svære følelser, som du går rundt med inde i. Hvis man går i lang tid med en masse tunge tanker og problemer og man ikke får snakket med nogle om det, er det faktisk meget normalt, at man man til sidst gør skade på mig selv.
For at kunne fungerer i hverdagen når man har det svært, bliver man nødt til at finde en måde at håndtere tankerne på. Din måde lige nu er blevet at sulte eller skære i dig selv. Måske har du oplevelsen af, at det giver dig kontrollen tilbage, når du kan klare næsten ikke at spise noget og at det giver måske endda giver en god følelse i det øjeblik hvor du skærer i dig selv? Det er ihvertfald nogle helt almindelige følelser og tanker at have og det er også derfor, at fx. det at skære i sig selv også noget man meget nemt bliver afhængig af, fordi det kan give følelsen af at hjælpe lige når man gør det.
Det kan være rigtig svært at gennemskue, hvordan man skal holde op med at gøre disse ting. For hvordan skal man så klare de svære tanker der dukker op? Det kan være en stor hjælp, at finde ud af, om der er nogle andre ting man kan gøre.
Det at du er opmærksom på dine handlinger er rigtig godt. Det kan være en stor hjælp for dig på vejen mod et sundere og bedre liv. Du har vist, at du kan kontrollere, hvad du spiser og jeg tænker, at du kan bruge det, til at lave en sund madplan for dig selv. Det at spise sundt er utrolig vigtigt for, at få energien til at få det bedre og det kan også hjælpe til at give mere selvtillid. Hvis du ikke spiser nok, kommer din krop i underskud og du begynder at blive sulten og får måske også lyst til usunde ting. Det er vigtigt, at du spiser nok af de sunde ting og ikke sulter dig selv, som du beskriver, at du har gjort. Din krop fortjener at få god sund næring og når man føler sig sund, bliver det også nemmere at få et godt forhold til sig selv.
Når man har det rigtig svært og har taget 8 panodiler som du beskriver, er det ikke noget man kan klare alene. Derfor er det utrolig vigtigt at du får snakket med nogle om det og du fortjener også, at have nogle der støtter dig og hjælper dig. Jeg synes du skal fortælle din mor hvordan du har det, men jeg ved, hvor svært det kan være, at skulle få det sagt. Derfor tænker jeg også, at det måske kan være en idé, at du viser hende dette brev og det svar jeg har givet dig. Så kan i sætte jer ned og snakke om det efter hun har læst det.
Jeg kan også anbefale www.livslinjen.dk. Livslinjen har også en telefonrådgivning, hvor man kan ringe ind når man har det svært og har brug for en at snakke med. Hvis du får det ligesom da du tog de 8 panodiler igen, kan du fx. ringe her til. Selvom du måske ikke føler, at du kan sætte ord på din følelse, kan det virkelig hjælpe meget at snakke med en og dem der arbejder hos livslinjen er alle frivillige voksne, der brænder for at hjælpe. Du kan være helt anonym når du ringer og jeg kan love dig, at der ikke er nogle der vil se ned på dig eller synes du er dum. Husk på, hvor godt gået det er af dig, at du har valgt at tage kampen op mod de dårlige tanker.
Vh Katrine