Kære dig...

Hvor er det et hårdt år du og din familie har haft, og det er bare rigtig svært og hårdt, når en man elsker dør og så har i bagefter skulle leve med frygten for at en af jer også var ramt af kræft.

Jeg hedder Erroll og er ansat i Cyberhus. Jeg svarer i stedet for Charlotte i dag, fordi hun er på ferie. Jeg håber det er okay med dig.

Og lad mig lige starte med at skrive, at det gør mig ondt at din far døde og jeg kan godt forstå at det vendte op og ned på hele din verden. ud fra det du skriver, så gik det meget stærkt, fra det blev opdaget og til han døde. Og derfor har du ikke nået at vende dig helt til tanken om at din far var alvorligt syg og måske kunne dø af det.

Men jeg vil også gerne starte med at skrive, at det gør mig rigtig gald, at I derfor fik tjekket din bror og dig for kræft. Og at det lyder til at din lillebror blev opdaget i tide.. det er super dejligt.

Men du har ret i, at tanken og frygten for at kræften kan komme igen og hvis nu det sker for en mere i jeres familie, kan være vanvittig hård at gå rundt med. Jeg tror det er en helt naturlig reaktion, fordi I oplevede jeres far blive syg, og jeg tror det vil tage tid at få den frygt på afstand og så den ikke fylder alt for meget.

Jeg tror måske også det hænger lidt sammen med din sorg over din fars død, og at det stadigvæk er meget tæt på.

Jeg synes det er super stærkt af dig at du skriver herind og fortæller om det du går igennem lige nu, fordi det er vigtigt for dig at dele de her følelser og tanker. Sorg og frygten for at andre du elsker eller dig selv bliver syge er en kæmpe byrde at gå rundt med. hvis den byrde bliver liggende inden i dig og den ikke bliver delt med nogen, så kan den vokse sig meget stor og sort, og til sidst bliver den fuldstændig uoverskuelig. Mindet og kærligheden til din far lever videre inden i dig, og selvom du ikke kan snakke med ham som du plejer, så kan du mærke ham indevendig og han vil leve videre inden i dig i et helt specielt hjørne af dit hjerte.

Men din far vil sikkert rigtig gerne have, at du lever dit liv og at det bliver så godt som muligt og derfor synes jeg simpelthen det er så sejt, at du faktisk gerne vil dele det med dine veninder. Og jeg kan sagtens forstå, at det kan være svært at være den der kommer hen til dem og at det ville være rart, hvis de spurgte ind til dig.

Det tror jeg faktisk også gerne de ville, men desværre så er de fleste mennesker lidt bange for at spørge om sådan nogle ting. Måske er de bange for at såre dig eller gøre dig ked af det, eller også ved de heller ikke lige hvordan man skal gøre. Jeg tror det er en af de ting. Og det er ærgeligt, fordi ja, du kan sagtens blive ked af det og begynde at græde, men det du har brug for jo netop deres støtte og kærlighed og at du har brug for at snakke med nogen om det.

Derfor synes jeg du skal prøve at vælge en eller to af dine bedste veninder ud og få fortalt dem, at du faktisk rigtig gerne vil snakke om det med dem. Og hvis du synes det er svært, så prøv at skrive en besked til dem eller en mail, hvor du bare lige kort fortæller dem, at du synes det er svært at sige, men at du faktisk godt kunne bruge dem til at snakke med om det her og det ville være okay med dem.

men de er en anden ting, jeg også synes du skal prøve, fordi veninder kan være dejlige at snakke med, men det er også vigtigt at du får snakket med nogle voksne, som måske har lidt mere erfaring i hvordan man tackler store følelser. Og jeg synes din mor er olagt at starte med, hvis du føler I kunne snakke godt om det.

Men jeg vil faktisk foreslå dig Børn, unge og sorg. Her sidder der unge voksne som selv har mistet og derfor kender til sorgen og de tanker der kan være omkring det. Også det her med at være bange for at kræften kan ramme andre i familien og en selv. Fordi der er desværre mange der har mistet nogen til kræft.

Du skal også vide, at du altid er velkommen i chat, hvor du anonymt kan chatte med en voksen. Der er masser af tid og måske kunne det også være rart for dig.

Så kære du...En kærlig tanke her fra og jeg håber du kunne bruge mine tanker til noget..

Venlig hilsen
Erroll - Cyberhus