Hvad kan jeg arbejde med som 15 årig?
Hvad kan jeg arbejde med som 15 årig?
Hejsa. Jeg ville egentlig bare høre hvilke muligheder jeg har når jeg er 15 år. Hvilke steder kan jeg arbejde? - Jeg har prøvet at søge på google men der står bare om reglerne for hvad man IKKE må når man er 15 år, så jeg synes ikke rigtig at jeg kan finde et ordenligt svar. Kan du hjælpe? Hilsen mig :-)
Kære mig
Tusind tak for din mail.
Ja, det er et rigtig godt spørgsmål, du stiller her. Der er nemlig mange regler på området, og jeg kan sagtens forstå, at det ikke er helt nemt at finde et svar. Grunden til, at der er så mange regler for ungdomsarbejde er, at arbejde ikke må "gå ud over" skolen. Så, så længe du er "undervisningspligtig", er der særligt strenge regler for arbejde.
Reglerne for ungdomsarbejde siger, at hvis du stadig er går i 9. klasse, må du kun uføre "let" arbejde. Du kan derfor godt søge job som piccoline på et kontor, arbejde i Fona eller på Mcdonalds, men der er klare regler for, hvad din arbejdsgiver må sætte dig til. Reglerne kan du blandt andet læse om her:
http://www.lederne.dk/sundhedsledelse/Temaer/ledelseafnyemedarbejdere/ungeogarbejde.htm
Når du går ud af 9. klasse, må du have almindeligt erhvervsarbejde. Det kan du læse mere om her:
http://www.boerneinfo.dk/dine+rettigheder/arbejde/n%C3%A5r+du+er+fyldt+15
Herudover kan jeg fortælle dig, at da du er fyldt 15 år, må du, hvis du stadig går i 9. klasse, arbejde op til 8 timer på andre dage end skoledage. Den samtlige ugentlige arbejdstid må ikke overstige 12 timer i uger med skoledage og 35 timer i andre uger end skoleuger.
Venlig hilsen Tina