jaloux

brevkassespørgsmål

jaloux

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

hej.. jeg er meget jaloux anlagt og jeg er rimlig træt af det.. jeg elsker min kæreste over alt på jorden, men jeg bliver en smule jaloux når han holder om andre piger på billeder eller omvendt. jeg bliver ikke jaloux hvis han snakker med dem eller krammer dem. men når jeg opdager at han diskret kigger efter en anden pige mens jeg går rundt sammen med ham, bliver jeg jaloux. han vil ikke indrømme han gør det, men jeg har taget ham i det flere gange.. jeg har også for et stykke tid siden set at han har porno film til at ligge på computeren, hvilket også gør mig en smule jaloux.. jeg vil bare gerne vide hvorfor jeg bliver så skide nemt jaloux, og hvordan jeg kan venne mig af med det, så jeg ikke bliver sur og/eller ked når han kigger efter andre piger.. hvorfor er jeg jaloux, og hvordan kommer jeg af med det?

Svar: 

Hej med dig

At du er kommet frem til at det ikke er sjovt at være jaloux altid, og derfor søger hjælp er super flot, bliv endelig ved med det. Du skriver, at du bliver Jaloux når du ser din kæreste holde om en anden pige på billeder, og det kan jeg da egentlig godt forstå du gør. Som jeg læser det, så lyder det jo ikke til at du har været til stede da det er sket, og det er jo naturligt at du begynder at tænke når du ser ham holde om en anden pige. I denne situation kunne du måske tage en snak med din kæreste om hvad du tænker når du ser billeder af ham, der holder om en anden pige.

Du beskriver også at han diskret kigger efter andre piger, når han går rundt sammen med dig. Dette er selvfølgelig ikke specielt sjovt, men jeg tror ikke du skal tage det som om han nødvendigvis er på udkig efter en anden. I denne situation kunne du snakke med din kæreste om, hvad det er der gør at han kigger efter andre piger på gaden. På denne måde kunne du få både få nævnt at det gør dig lidt jaloux, for du ved ikke hvorfor han har behov for det, men han kunne måske også bekræfte dig i at det er fordi han er nysgerrig eller hvad det kunne være.

Du spørger hvorfor du bliver Jaloux, og det kan der være mange grunde til. Men i dit tilfælde læser jeg det som om at du ikke føler dig tilstrækkelig, og at du er bange for at miste ham. Du forstår måske ikke hvorfor han har behov for at kigge efter andre piger, se porno og kramme piger som ikke er dig, og derfor bliver du jaloux, da du måske er bange for at han er på vej væk. Så mit råd i sidste ende vil være at du skal sætte dig ned og snakke med din kæreste. Du kan få hans forklaring, og måske blive mere rolig, og han kan få at vide hvordan du har det med de ting han gør. På denne måde kunne i måske finde en måde så du slipper for at blive jaloux, og det tror jeg da helt sikkert også helst han vil have.

Jeg håber svaret kan bruges, ellers er du velkommen til at logge på chatten og snakke med de andre voksne der sidder klar til at besvare lige netop dine spørgsmål.

Venlig Hilsen David

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program