Kære du

Først og fremmest skal jeg beklage det sene svar, men som du måske har set, så har vi jo fået nyt site og vi havde lige lidt tekniske problemer i brvekasserne. De er nu løst og du kan få dit svar..

Og det er nogle tunge følelser, du går rundt med. Når jeg læser dit brev, kan jeg godt forstå din hverdag er præget af, at du er utilfreds med dig selv og dit udseende og det er bestemt ikke rart at gå rundt og have det sådan. Derfor synes jeg også, at det er rigtig godt, at du har valgt at skrive her til for, at fortælle om dine tanker og følelser. Jeg vil komme med mine tanker omkring det som du beskriver og komme med forslag til, hvad du evt. kan gøre for at få vendt de negative tanker.

Jeg vil starte med at sige, at de følelser som du beskriver her i brevet, faktisk slet ikke er så ualmindelige at gå rundt med. Der er desværre rigtig mange både unge og ældre mennesker der går rundt med denne følelse og følelsen bliver ofte værre og værre, fordi man føler, at man er den eneste der har det sådan. Derfor tænker jeg også, at du ikke er den eneste i din klasse der har det sådan som du beskriver – faktisk er jeg næsten sikker på, at flere af dine kammerater har disse tanker engang imellem.

Det betyder dog bestemt ikke, at du skal acceptere, at du går rundt og har det sådan – tværtimod. Men måske kan det hjælpe at vide, at du slet ikke er alene med de mange tanker. Det er ofte sådan, at man er meget kritisk når man tænker på sig selv og modsat ser meget positiv på alle andres talenter og deres liv. Det, at tænke gode og positive tanker omkring sig selv er faktisk noget der kræver træning, for hvis man i en længere periode har brugt energi på at være selvkritisk, kan det til sidst virke som om, at der intet positivt er, at sige om sig selv. Jeg tænker, at det måske er det der er sket for dig?

Et råd jeg vil give dig er, at du skal begynde at koncentrere dig om alt det, der er godt ved dig og som du er god til. Glæd dig over det, du kan lide, når du kigger i spejlet, og glæd dig også over de ting, du er god til og alle de gode egenskaber, du har. Hvad mon fx. dine venner og din familie kan li ved dig? Hvad er det, der gør, at du betyder noget for dem? Når jeg læser dit brev er det fx tydeligt for mig, at du er god til at formulere dig og er dygtig til at sætte ord på de inderste tanker og følelser. Det fortæller mig, at du er en intelligent og følsom pige og derfor er jeg også sikker på, at der er ting, som du er dygtig til. Måske skal du øve dig og lede lidt, inden du kan lave en lang liste. Men jo mere du koncentrerer dig om de positive sider, og giver dig selv lov til at glæde dig over det, jo mindre fylder alle spekulationer og bekymringer.

Du skriver, at du har lavt selvværd. Selværd er noget andet end at være god til noget - noget helt andet. Selvværd er, at man ved, at man er "god nok". At man er smuk og værdifuld – for det er alle mennesker. Selvværd er at du ved, at du er speciel og værdifuld, netop fordi du er dig. Du behøver ikke gøre noget eller kunne noget, for at være "god nok". Det er du, bare fordi du er dig. Der er ingen anden, der er præcis som dig, har din humor, kan være veninde som netop, du kan osv. Netop derfor er du værdifuld.
Det kan som sagt være rigtig svært, pludselig at skulle tænke positivt om sig selv og derfor er det også rigtig vigtigt, at du får snakket med nogle om, hvordan du går og har det. Jeg kan godt forstå, at du har det rigtig svært med at skulle sige det til din mor og at du er bange for, at hun bliver meget ked af det. Mødre ved dog tit, når deres børn ikke har det godt og derfor tror jeg kun, at hun vil blive glad for, at du spørger hende om hjælp. Selvfølgelig vil hun blive ked af, at du har det skidt, men det er vigtigt at bruge dem man elsker, når man har det svært. Jeg tror kun, at det vil være med til at bringe jer tættere sammen og give din mor en mulighed for at være den gode mor, som jeg tænker at hun meget gerne vil være. Du kan jo fx starte med at vise hende dette brev og mit svar til dig, hvis det er svært at skulle få det sagt. Det kan være en god måde at få startet en god snak.

Jeg synes også, at du skal fortælle dine gode veninder om, hvordan du har det. Måske de vil fortælle, at de også selv har sådanne tanker engang imellem. Derudover synes jeg, at du skal spørge dem, hvorfor de er veninder med dig? Når de så fx siger, at det er fordi at du er sjov at være sammen med, sød eller lign, så prøv alt hvad du kan, at sige til dig selv, at det er sådan du er – for hvorfor skulle de dog ellers være veninder med dig – der er jo ingen der tvinger dem. Alle de mennesker der elsker dig og holder af at være sammen med dig, gør det jo, fordi du er noget helt særligt og tilfører deres liv noget vigtigt.
 
Jeg håber at mit svar her kan hjælpe dig lidt på vej, til at få det bedre mig dig selv. Hvis du føler, at du har brug for at snakke mere er du også altid velkommen til at logge ind på chatten her på Cyberhus.

Venlig hilsen Katrine