Blowjob

brevkassespørgsmål

Blowjob

brevkassespørgsmål af
Anonym
14 år
Oprettet 11 år 8 måneder siden

Hej brevkasse Når man giver et blowjob suger man så.... jeg ved godt det hedder blow og det betyder puste/blæse, men hvad gør man enlig?

Svar: 

Hejsa

Det er et godt spørgsmål, du stiller, da der helt sikkert er mange, der er i tvivl om, hvordan man giver et blowjob.

Til at starte på, vil jeg lige minde dig om at du ikke er helt gammel nok endnu til at give et blowjob, da det er oralsex. I Danmark må man først have sex, når man er 15 år gammel, fordi man ikke er klar til at have sex før. Men det er stadig en god ting at vide, hvordan man giver et blowjob. Så er man måske mere sikker den dag, man føler man er klar og gammel nok til at prøve det første gang.

Som du siger, så er navnet lidt misvisende, da man netop ikke puster og blæser. Der er som sådan ikke en bestemt opskrift på, hvordan man giver et blowjob. Nogle fyre kan lide, at man kun bruger sine læber, mens man stille og roligt kører pikken ud og ind ad munden. Det er vigtigt at passe på, at den ikke rammer tænderne. Andre kan lide, at man slikker med tungen, især omkring penishovedet, da det er meget følsomt på fyre. Nogle piger kan godt lide at tage hele pikken ind i munden, mens andre kun kan lide at tage lidt af den i munden. Man kan også starte med at kysse området omkring pikken, så man vænner sig lidt til det. Det må man føle efter med sig selv. At give et blowjob første gang kan være meget grænseoverskridende, så det er vigtigt, man mærker efter, hvor ens egne grænser går.

En god ide er, at man starter med at give en fyr et hand-job. Når man har vænnet sig til det, kan man prøve at give et blowjob. Det er bare vigtigt at mærke efter, om det er noget man har lyst til selv. Idag er der mange unge, der tror, at det at give et blowjob ikke betyder noget særligt, men det er vigtigt at huske på at det er sex, og at det betyder noget. Man skal altså ikke kun give et blowjob, fordi det er sejt eller fordi ens venner gør det.

Det er stadig også vigtigt at huske at bruge kondom, når man giver en fyr blowjob, så er man helt sikker på ikke at blive smittet med en sexsygdom.

Mange hilsener Mette

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program