burde jeg slå op

brevkassespørgsmål

burde jeg slå op

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 11 år 1 uge siden

Hej.. min kæreste og jeg har været sammen i snart 2 år. Og jeg bliver ked og får ondt i maven ved tanken om at slå op. Vi har et meget mærkeligt forhold mig og ham, og vi har holdt pauser før. Men det er som om at jeg savner ham helt vildt i pauserne, jeg bliver nemmere jaloux og ked når jeg ikke er sammen med ham.. men vi har ikke så meget sex sammen mere.. og jeg føler ikke at jeg savner ham ligeså meget i hverdagen som jeg plejede. Mig og ham har talt om problemet. Og vi ender begge to med at blive meget kede af det. Jeg ved ikke om problemet kan ligge i hans familie måske? Hans mor kører psykisk på mig hele tiden. Det samme med hans søster.. min kæreste er virkelig mors dreng, og jeg holder bare ikke til at de er sådan ved mig. Min kæreste opdager det jo ikke for de gør det ikke omkring ham. Og ja jeg har også snakket med ham om det. Men det som om han går i forsvar, og det er jo klart. Det er jo hans familie.. Mig og ham kan heller ikke rigtig diskuterer uden at det ender med et skænderi.. han er begyndt at true med at slå op, fordi han mener det er bedst for mig.. alle de ting her er ligesom sket flere gange.. faktisk rigtig mange gange. Men jeg er som person et menneske der forsøger at se det bedste i alle mennesker. Og jeg venter bare på at han kunne ændrer sig tilbage igen. Til den han var for et halv år siden. Eller måske i starten af forholdet?. Hvad gør jeg. Vil gerne have noget jeg kan gøre så jeg ikke behøver slå op.. men hvis det er den eneste udvej.. såå.... Jeg vil gerne sige en ting mere.. jeg har mistet mine bedstefædrer ved rygning. Og de to mennesker betød mega meget for mig.. oppe ved hans forældre ved de det godt hans forældre bor i ålborg og han bor i grenå ikke langt fra mig. Og min kæreste har også været holdt i et stykke tid. Men så var det vi valgte at holde en pause, også tog han derop.. hans mor (som jeg tror hader mig) havde købt de stærkeste(dem med mest tjære i) cigaretter hun kunne finde til min kæreste.. og da han ikke kan sige nej til hende tog han jo imod. Hun udnytter ham virkelig!. Han kan bare ikke se det.. jeg blev så ked af det. Han sagde han ville holde igen og det troede jeg på. Men så går der et stykke tid og jeg troede han var stoppet med at ryge. Jeg havde på fornemmelsen at han røg bag min ryg som han havde gjort en gang før. Og jeg spurgte ham og jeg kunne se der var noget i vejen. Han ville bare ikke sige det. Jeg sagde at hvis han sagde det nu hvor jeg var klar på at hører det så blev jeg ikke nær så ked som hvis jeg selv fandt ud af det.. han sagde der ikke var noget.. dagen efter skulle jeg bruge en lader som lå i hans taske. Han stod godt nok og kiggede på mens jeg rodede rundt i tasken. og da jeg kom til et bestemt rum, så tog han tasken og gik totalt i panik og sagde der lå en pakke smøger... jeg blev så ked af det... jeg vil så gerne have at han holder med at ryge.. hvad gør jeg?? :'( svar og giv gerne råd til alle de ting jeg sagde. Også omkring rygningen og hans forældre. Også selvf det med at slå op.. hvis i har råd til hvad jeg kan gøre uden at slå op ville det være godt.. men ja hvis det er eneste udvej så.. ja.... håber i svarer på alt.. hilsen mig.

Svar: 

Kære dig og velkommen til Cyberhus.

Det er godt du skriver herind, så du ikke længere behøver gå alene rundt med dine bekymringer. Jeg kan godt forstå at det er svært når man ikke længere føler forholdet er det sammen. Og sådan er det tit. Man starter med at blive vildt forelsket, og når den første storm har lagt sig, er der andre ting forholdet skal bæres videre på. Selvfølelig kan familien spille en stor betydning om man har det godt sammen, men når alt kommer til alt, drejer det sig om jer to.

At i har holdt nogle pauser, fortæller mig, at i begge er i tvivl om hvad i vil, og hvor i er på vej hen. Det at binde sig til en i en meget ung alder, kan give nogle konflikter. I er stadig igang med at blive voksne og finde jer selv. Og tit sker der det at man begynder at udvikle sig i forskellige retninger. Og det man før var vild med hos den anden, syntes man måske pludselig er vildt irriterende. Der kan være mange grunde til at man vælger at holde en pause, og det kan jo være sundt nok, hvis man har snakket om hvad man vil bruge pausen til. Er det for at komme lidt på afstand, for at mærke efter om man virkelig savner hinanden? Er det fordi man er forvirret om hvad man egentligt vil med forholdet? Eller i tvivl om hvad det fører til, eller om det nu også er ham/hende man vil være sammen med? Der kan være mange spørgsmål som brænder på.

Selvfølelig kan det gøre ondt, når et forhold af den ene eller anden grund slutter. Men livet er også for kort til dårlige forhold, og går han rundt og truer med at slå op, gør det dig jo ikke tryg og glad. Så man skal stille sig selv det spørgemål: Er det alle bekymringerne værd? Er i virkelig lykkelige sammen, eller ønsker i begge noget andet, noget mere? Man skal jo ikke blive sammen for enhver pris. Selvfølelig gør det jer kede af det når i snakker om det, det er naturligt fordi det vækker et ubehag i en. Men jeg garanterer for at i nok skal komme videre.

Jaloux og ked af det. Det der er aller vigtigst, er at i får sat ord på jeres følelser. Vær helt ærlig overfor jer selv og hinanden. Sæt jer ned og tag en snak om hvad i tænker, føler og måske bekymrer jer om. Jalouxi er jo ikke absolut en skidt ting det kan jo blot betyde at du ikke vil miste din kæreste. Men er det en dårlig jalouxi, hvor den anden part helst ikke må se på eller snakke med andre piger, kan det gå hen og blive en besættelse, og det vil på sigt slide forholdet i stykker.

Kærestens familie? Her rammer du noget som også er vigtigt. Når man bliver voksen og får sig en kærste, så bliver det jo som en ny familie for en, og jeg syntes helt sikkert at man som kæreste, skal forsvare hinanden. Så hvis din kærestes mor og søster ikke behandler dig godt, burde din kæreste forsvare dig. Og jeg syntes helt ærligt at du skal prøve at forklare dem hvordan du har det med at de er på den måde, og at du gerne vil i har det godt sammen. Hvis de ikke kan behandle dig ordentligt og med respekt for det menneske du er, syntes jeg du skal holde dig fra dem. Du fortjener ikke at blive behandlet dårligt. Du skal måske tage en snak med din kæreste og forklare ham hvordan det forholder sig, og sig at hvis han vil dig, må han støtte dig og sammen tager i en snak med moren og søsteren. Vil han ikke stille sig op, og forsvare dig skulle du måske seriøst overveje om du mener han er den rette.
Det er en god egenskab du har, i at du ser det bedste i mennesker. Men søde dig, du skal også passe på dig selv. Du må ikke gå og vente på at han forandre sig til som du kendte ham igang. Han er igang med at finde sig selv, blive voksen. Man skal accepterer hinanden som dem de er.

Rygning er aldrig en sund ting, og det er rigtigt sørgeligt når folk bliver syge af det og dør. Vælger han at ryge er der ikke meget du kan gøre ved det, og vil du være hans kæreste må du accepterer hans valg, ligesom han forhåbentligt også accepterer dig som den du er og de valg du tager. Man skal ikke være sammen med andre, i den tro at man kan forandre dem til det man ønsker de er, så er det jo alligevel ikke den person man faldt for.

Jeg vil ikke sige at du skal blive ved ham eller slå op, svaret finder du inden i dit hjerte. Du siger selv i har et mærkeligt forhold. Lyt til dig selv, gør det du finder bedst for dig. Vær ærlig over for dig selv, og tro mod dig selv. Hvad vil du??

De bedste hilsner Isabella

Rådgiver har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program