hvad er der med mig?

brevkassespørgsmål

hvad er der med mig?

brevkassespørgsmål af
Anonym
17 år
Oprettet 9 år 6 måneder siden

Hej CB.

jeg ved ikk hvordan jeg skal komme ind på det. 

her på det sidste har jeg haft det virkelig dårligt, ikke på den måde at man kaster op og sådan, men på den måde at jeg har det rigtig svært psykisk.

jeg tror ikke på at nogen elsker mig og kan ikke forstå hvorfor de elsker mig og jeg kan ikk forstå hvordan de kan elske mig jeg er en taber har alitd været det og vil altid være det.

jeg kan ikk se hvorfor jeg skulle fortjene andres kærlighed og andres opmærksomhed.

jeg bliver spurgt om jeg er lesbisk fordi mit hår er meget kort, jeg får at vide mit hår er pisgult.

jeg har strækmærker (rigtig slemme) så jeg ikk kan klæde om sammen med de andre piger til idræt.

gymnasie livet er virkelig hårdt, jeg plejer altid at få 7,10 og 12 i alting, nu får jeg 02 og 4.

jeg hader mig selv så meget, jeg kan ikk se det kønne i mig selv, jeg kan ikke se hvorfor jeg skal have lov til at leve det her liv og jeg kan ikke se hvorfor jeg har fortjent det liv jeg har med en okay normal familie.
der er ingen der elsker mig, jeg kan ikk se hvorfor de skulle elske mig jeg er jo bare en taber der spsier familien fra hus og hjem og som tager mere og mere på. 

jeg er grim, jeg lugter, jeg er vilt upopulær uanset hvad jeg gør, jeg er en særling der går mer eop i dyrevelfærd end menneskevelfærd.

jeg har en kæreste men jeg kan ikke finde ud at vise ham kærlighed, jeg afviser ham og alle andre konstant, men jeg føler mig ogs bare alene når de så er væk.

jeg føler mig udenfor, jeg tør ikke at tage kontakt til andre mennesker, jeg har ingen selvtillid.

har altid været den tynde flotte pige som fremmede folk har gået hen til og sagt at jeg var utrolig køn ( er normal bygning nu) jeg er ikk pæn længere og folk lægger ikke mærke til mig.

men hvorfor skulle de ogs det?

jeg ved ikke hvad det er der galt med mig, men jeg har det så dårligt hele tiden.

hvad er det der sker med mig?
jeg har altid været en glad pige men her de sidste 4 år har jeg ingen selvtillid haft.  

håber i kan hjælpe mig inden det her går helt galt for jeg kan snart ikke mere.    

Svar: 

Hej Anonym

Hvor er det godt at du har valgt at skrive i brevkassen. At bære på så mange tunge og svære følelser og tanker som du beskriver i rigtig lang tid er alt for hårdt. At du skriver her i brevkassen er et vigtigt skridt på vejen til forandring. 

Hvad er der med mig, spørger du. Jeg er ikke sikker på at jeg kan give dig et præcist svar, men jeg kan dele mine tanker om din situation ud fra de ting du fortæller. 

Nogle af de tanker du beskriver tænker jeg ligner tanker og følelser som er naturlige at have som teenager. I puberteten eksploderer hormonerne nærmest i kroppen og både fysisk og psykisk sker der så mange forandringer at det kan være svært at genkende sig selv. Kroppen udvikler sig rigtig meget, og det er bare ikke altid at tingene vokser og ændrer sig på den måde man helst ville have. Men hjernen udvikler sig faktisk endnu mere end kroppen. Du bliver ganske enkelt i stand til at tænke tanker og føle følelser som du ikke tidligere kunne. Ting som man som barn aldrig har tænkt over, bliver pludselig noget der fylder. Nogle gange behøver der ikke en gang være en bestemt grund til at en følelse opstår. Man kan blive ked af det og græde fuldstændig uden grund. Det er ganske enkelt "bare" hormonerne der vælter rundt i kroppen og vender op og ned på alting. 
Jeg tror bestemt ikke at det du oplever bare er hormoner eller noget der er en del af puberteten. Det er helt sikkert meget mere end det. 
Men jeg tror at de forandringer der helt naturligt er sket med dig da du kom i puberteten kan have været med til at starte alle de her tanker og følelser. 

Når jeg læser dit spørgsmål synes jeg det er tydeligt at du er "fanget" i en ring er meget negative tanker om dig selv. Når jeg skriver "fanget" mener jeg at du i så lang tid har set dig selv på en helt bestemt måde, at du nu har svært ved at se og forstå at verden kan være anderledes. Men det kan den godt.
Du skriver at du ikke kan forstå hvorfor andre elsker dig. Jeg tror de elsker dig fordi de slet ikke ser det samme billede som du gør når de ser dig. Sådan er det med os mennesker. Vi ser ikke nødvendigvis det samme selv om vi står og kigger på det samme. 
Hvis du og jeg stod og kiggede på det samme maleri, ville vi måske tolke det på to helt forskellige måder. Du ville se nuancer som jeg slet ikke opdagede, og jeg ville finde en mening i billedet som du måske slet ikke kunne finde meningen med. Vi ser, forstår og tolker verden ud fra de oplevelser og erfaringer vi har med os. Jeg tror at du gennem rigtig lang tid har set dig selv på en måde der gør at du ikke længere kan se andet. At du er så "fanget" i din måde at se dig selv på at du slet ikke kan forstå at der kan være andre måder. Men jeg er sikker på at der er andre sider af dig end dem du selv ser, og jeg tror også at du med tiden vil kunne se dem. 

Jeg tænker at det først og fremmest er vigtigt at du accepterer at du har brug for noget hjælp. De tanker og følelser du beskriver fylder så meget at de ikke bare forsvinder af sig selv eller at du i dag kan beslutte at du vil tænke anderledes. Det tænker jeg også at du nok allerede har accepteret siden du skriver her i brevkassen.
Det næste skridt til at du kan få vendt alt det her er at du åbent fortæller om hvordan du har det. At du fortæller hvad det er du tænker og føler. At de mennesker du har omkring dig, din familie og din kæreste, ved hvordan du faktisk oplever din hverdag. Det er vigtigt for at de kan hjælpe dig.  
Nu er det jo ikke fordi den slags bare er super let at snakke med sine forældre om, men jeg synes det er vigtigt at du prøver. Hvis du slet ikke kan overskue hvordan du kunne gøre kunne du overveje at vise dem det her spørgsmål du har sendt. Jeg synes virkelig du er god til at sætte ord på og give mig en forståelse for hvordan du har det. 

Jeg tænker også at du kunne have glæde af at snakke med en professionel. Det kunne være en psykolog eller en ungerådgiver i kommunen.
Gennem din læge kan du muligvis få en henvisning til en psykolog, og i din kommune kan du som ung henvende dig og få et tilbud om anonym rådgivning. Fordelen ved at snakke med en professionel omkring de her ting er at de ikke har nogle følelsesmæssige relationer til dig, hvilket nogle gange kan gøre det lettere at åbne op, selvom de som udgangspunkt er "fremmede". Den professionelle er der kun for dig og har kun det ene formål at du skal finde vejen til forandring og et bedre liv. 

Måske kunne du snakke med dine forældre eller med din kæreste om hvordan du kan få noget hjælp? Hvis det virker helt uoverskueligt kan du evt. logge på vores chat og snakke med en rådgiver om hvilke muligheder du har. Rådgiveren kunne måske også hjælpe dig med at finde telefonnumre og lignende til noget hjælp. 

Jeg vil slutte lidt som jeg startede, og sige at du allerede er kommet godt igang med at skabe en forandring i dit liv. Du har skrevet i brevkassen og fortalt om hvad der sker indeni dig. Jeg håber at du vil fortsætte på den "rejse" mod forandringen. 

Bedste Hilsner
Niels-Christian

 

Niels-Christians billede
Niels-Christian fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program