Sommetider kan ting godt blive lidt for meget, og sådan har jeg det lige nu. Jeg føler virkelig, at jeg har nået grænsen pt. Altså de sidste mange dage, har jeg bare haft det helt forfærdeligt.

Altså jeg har grædt, været i dårligt humør, været isoleret, ikke haft overskud til noget, og jeg kunne blive ved.

I går var jeg på Rigshospitalet, og der må jubles. NOT! Der er intet at juble over. Det der nok mest gør mig frustreret er nok, at der skal ske så mange ting indenfor kort tid. Altså i løbet af en måned, har der skullet være samtale i kommunen, Rigshospitalet, pakke ting ned i kasser, skullet holde styr på, at jeg skal en masse om ikke så længe. Alt muligt min hjerne bare nu ikke kan holde ud at have derinde længere.

Min selvportræts scene som er min semester opgave startede jo med at være koblet til de to andres scener, men efter grundforløbet skulle være med, er scenerne blevet taget væk fra hinanden. Egentlig har jeg det også fint nok med det. Men nu har jeg bare den følelse af, at jeg er gået i baglås. Fordi jeg aner ikke, hvordan jeg skal lave min scene. Og jeg har kun den uge, vi kommer ind i og så den 4. December til at få det på plads. Fordi jeg kommer ikke den 3. December pga. flytningen, og den 5. December skal vi vise vores semester opgave, og der kommer nogle censorer og skal kigge og bedømme, og jeg er simpelthen gået i baglås!

Ikke fordi jeg har noget imod at skulle vise noget for nogen, men jeg har bare ikke nogen god psyke, og pga. alt det der skal ske rundt om hjørnet, har jeg det bare skidt med det og i det hele taget med mange ting.

Og som noget nyt er jeg også begyndt på medicin, og det er noget, jeg skal tage resten af mit liv. De første to uger vil de give bivirkninger som fx hovedpine, hvilket jeg har rigtig meget af lige nu. Og så vil det eventuelt også give kvalme, m.m. Det glæder jeg mig ikke til.

Selvf kan man sige, at jeg lige skal se, hvordan det går lige i starten. Hvis det går godt de første to uger, skal jeg tage to piller om dagen, og når jeg så har været hos lægen på Rigsen igen, så skal det nok dobles op til 4 piller om dagen. Det skal nok blive rigtig fedt! NOT!

Anyway. Hele dagen i går bestilte jeg faktisk ikke andet end at græde. Jeg som troede, at jeg skulle have en nogenlunde ovenpå dag og hjælpe lidt til med pakningen. Men nej, det havde jeg ikke overskud til. Det eneste jeg kunne var at græde, græde, græde, græde, græde og samtidig isolere mig.

Men så kan man så også sige, at der er den gode ting, at det snart er juleferie om få uger. Jeg trænger virkelig til ferie, selvom det ville være dejligt med mere end 2 ugers ferie. Men det er også oka i længden. For så får jeg chancen for at slappe lidt af og bare tænke på, at jeg er hjemme. Selvom jeg ikke kun kommer til at være hjemme, for jeg ved da så meget, at jeg får en hund om ikke så længe. Den skal jeg da ud og gå ture med. :D Det er da en ting, jeg glæder mig til, selvom det ikke ligefrem ryger ud af mig. Men det er jo nok fordi, at jeg har det, som jeg nu engang har det pt.

Jeg ville bare ønske, at denne her "møg" flytning var overstået for alvor nu. Men sådan er der så meget. Der er så meget, jeg glæder mig til at få overstået faktisk. Både flytningen, semester opgaven, m.m. Ja.

Men lige nu er jeg bare glad for, at det er weekend, det har jeg virkelig bare trængt til.