Brevkassernes navn

forumspørgsmål

Brevkassernes navn

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 12 år 4 måneder siden

Hej cyberhus :) Tak for en super fed brevkasse, der har ændret mit liv, og hjulpet mig igennem svære tider.

Jeg tænkte at i måske kunne ændre brevkassernes navne? Det er lidt svært at finde ud af hvor man kan skrive hvad, og hvilke ting det er man kan få svar på. F.eks. "Når det gør ondt inderst inde". Jeg har oplevet at det navn var perfekt til min situation, men også at det var besværligt at vide hvilke spørgsmål der passede ind. 

Det ville være fedt hvis defr bare var en sektion der hed krop, sex, tænder, you name it. Det ville bare gøre det lettere, også når man skulle finde andre spørgsmål. 

Knus fra mig.

Kommentarer

Hej med dig

Hvor er det bare dejligt, at du har kunnet bruge brevkassen i dit liv.. det vil jeg give videre til de rådgivere som sidder i den... og tak for at dele det med os.:)

Jeg kan godt følge dig lidt...

Vi har valgt at kalde brevkassen "Når det gør ondt inderst inde", fordi der skal være plads til mange forskellige ting. Som du også kan læse og sikkert ved allerede, kan det være alt fra en ung der har selvmordstanker til en svær situation med kæresten. De andre brevkasser er lidt mere præcise i det.. for eksempel "Sex, lyst og erotik" og Sundhed og sygdom" hvor der sidder en masse læger.

Vi tænkte engang på at skrive eksempler på de emner som mange skriver om i "Når det gør ondt inderst inde". For eksempel selvmord, spiseforstyrrelse, selvskade og overgreb, men vi var bange for at andre unge der havde et helt andet problem, så ville tænke, at deres problem ikke var stort nok. Og sådan skal det heller ikke være.

Sommetider kan man nok blive usikker på om det skal i teenagebrevkassen i stedet for, men jeg synes faktisk at alle de unge der bruger brevkassen er ret gode til at placere deres spørgsmål i den rigtige brevkasse. Hvis det kikser og vi synes det høre mere hjemme i en anden, så flytter vi det over og skriver det til den unge.

Nu skal du høre.. jeg vil invitere alle unge ind i den her tråd du har startet og så håber jeg at høre nogle flere meninger om det. Og så ser vi om der er brug for at lave teksten lidt om.. Jeg lægger et link på forsiden nu.:)

Tusind tak for din feedback og det er med til at vi bliver endnu mere præcise...

Hej igen

Erroll - Koordinator i Cyberhus

782

synes generelt at brevkassen er super... men det virker lidt som at "når det gør ondt inderst inde"-brevkassen bliver brugt mest... når jeg sidder og kigger på jeres svar til andre er det svært at finde de spørgsmål der passer ind til min egen situation. mås´ke skulle den brevkasse deles om i undermapper, fx:

  • venner
  • familie
  • dig og dine tanker
  • blandet

det var bare et forslag, håber i kunne tænke over det :)

832

Hej med dig...

Beklager jeg ikke har set din kommentar lidt tidligere, den smuttede vist :)

Jeg kan godt følge dig i, at man kunne lave nogle undermappe i brevkassen "Når det gør ondt inderst inde". Men problemet er nok, at det alligevel kan være svært at lave alle de mapper, så alle unge føler at det lige nøjagtig dækker deres situation. Derfor har vi valgt en brevkasse, som dækker alle de situationer, som ikke er teenageting, som kærlighed, veninder, mode og den slags.

Men du har en pointe og du er ikke den første der har sagt det, så måske skulle vi overveje at skrive et par linier som forklarer det på en mere klar måde. Det vil jeg lige overveje..

Så tak for din mening, den er guld værd.:)

Venlig hilsen
Erroll - Cyberhus

838

Jeg synes siden er god som den er nu :)
Hvis man eksempelvis samler det hele, så kan det være svært at finde sine svar på de spørgsmål man har stillet. Det er nok heller ikke rart for dem, som måske skriver om overgreb og har det meget svært med sex, hvis de skal se alt hvad de andre skriver, hvad angår sex :)

770

Det kunne være super fedt, hvis det var muligt, at kommentere på jeres svar i brevkassen. Måske det bliver lidt chat agtigt, men på denne måde fortælle, hvis man har kunne bruge jeres råd :)

791

Hej Anne

Tak for din kommentar og jeg synes du har en rigtig god pointe med din tanke om, at kunne lægge en kommentar ind og på den måde fortælle om hvad man synes om svaret.

Vi har valgt, at man ikke kan skrive kommentarer fordi, lige som du skriver, at det bliver lidt chatagtig. Jeg tror det er vigtigt at brevkasserne er et sted, hvor man får et svar og kan tænke lidt over det, måske skrive igen til brevkassen, men så bagefter prøver nogle af de muligheder og forslag rådgiverene har skrevet. Et af dem kunne så være chatten eller måske tage en snak med en person i virkeligheden.

Og hvis man gerne vil have en mere chatagtig samtale, ja så er chatten jo åben :)

Men det fede ved din ide er, at vi bedre kan få at vide om man kunne bruge svaret og det er vi jo også interesseret i at vide, så vi kan blive bedre til at hjælpe. Lige nu kan du udfylde et spørgeskema der hedder Din mening er vigtig. Og linket får man, hvis man skriver sin mail når man stiller sit spørgsmål.

Problemet er, at det er jo ikke alle der gør det. Synes du at vi kunne lægge det link et sted, så alle kunne svare på det, også selvom de ikke har udfyldt en mailadresse?

Men jeg vil tage din ideer og tanker med og se hvordan vi kan blive bedre til at give dig og andre unge muligheden for at skrive tilbage til os om hvad du/I synes om jeres svar. Tak for det.:)

Venlig hilsen
Erroll - Cyberhus

768

 Hej :) 

jeh synes det er godt med det " spørgeskema " !! Men jeg tænker på om man måske kunne lave en " andre kommentarer " boks i linket også? Da det jo kan være man har en kommentar eller to at tilføje. ( Eks. Noget der ikke indgår i spørgsmålene, ros eller ris ) 

Mange hilsner 
herfra 

767

Hej med dig

Det er faktisk en meget god ide..:) grunden til at det ikke er der nu, er fordi at det på den måde er mere enkelt. Når unge går ind og bevsarer spørgeskemaet, så kan vi se det hele på en ststistik og det er en nem og overskuelig måde at se hvad mange unge mener på en gang. Hvis man har mulighe for at skrive kommentarer, så bliver det lidt mere indviklet.

Så jeg tror ikke vi putter den mulighed ind i spørgeskemaet her, men jeg vil tage din ide med mig og se om vi ikke kan bruge den et andet sted, så du og andre kan fortælle om andre tanker og meninger om vores svar i brevkassen.

Tak for din feebback...det hjælper os.:)
Og så et godt nytår til dig

Venli hilsen
Erroll - Cyberhus

743

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program