Hej Louise.

jeg synes det er rigtig synd at du ikke tog på skadestuen for at få det syet. men jeg kender så godt følelsen selv, jeg kan huske en af de første gange jeg havde skåret for dybt, der gad jeg ikke sige det til nogen fordi jeg synes det var pinligt-men jeg så hvor grimt det blev, bagefter. også tænkte jeg at hver gang jeg skar for dybt blev jeg nød til at tage på det sygehus, til mine ar blev pænere. så det begyndte jeg på.

Louise jeg bliver lidt bekymret, når du snakker at du måske har skåret så dybt du har ramt din muskel, derfor synes jeg du skal ringe til lægevagten for at høre. for det kan faktisk blive farligt, jeg håber du vil ringe til lægevagten for at høre.

men jeg kender også alle de der kommentar man for, når man tager til lægen eller på skadestuen og deres lorte blikke. jeg har bare lært at ignorere dem. for gider seriøst ikke høre på dem. så jeg tier bare stille og lader hver med at høre på dem. måske du kan bruge rådet?

men nogen gange tror jeg ikke de tænker, at de faktisk har med mennesker at gøre, som bare har det dårligt psykisk i sted for fysisk. for det er ligeså slemt at have det dårligt psykisk, for den eneste måde du kan vise det på, er fx at selvskade. det er bare vores måde at komme ud med det på og det er også ok. Jeg kan huske sidste gang jeg blev syet sagde ham der lægen, at han var ked af at jeg havde skåret mig, men at hvis uheldet var ude igen, ville han gerne syg mig igen- og den var da rar at få med.  så nogen af dem på sygehuset kan altså godt være søde :-) så alle er ikke dumme og idioter.

Håber du kunne bruge noget af det, jeg tænker. Og louise pas nu godt på dig selv :-)

KH Felicia.