Jeg er en pige på 13 år, jeg føler jeg lever lidt på en facade, jeg spiller glad over for mine venner og veninder i skolen og hvis jeg er sammen med andre, men inerst inde er det et helved..

Den sidste uge har jeg ledt efter en sted at kunne skrive ''min historie'' som jeg bestemt ikke er stolt af .. det sidste halve år har været det rene 'helvede' rent psykisk.. det startede et stykke tid efter jul hvor jeg havde den ehr bedsteveninde, og vi blevet meget meget uvenner på et tidspunkt, selvfølgelig blev jeg rigtig ked af det og det var ikke nok med bare at græde? nej, det skulle ske noget, så det førte så til at jeg begyndte at skære i mig selv.. siden den dag, har jeg gjort det ofte, her den sidste halvanden måned har det bare gået ned af bakke, der går ikke en dag uden jeg tænker på selvskade, 2 uger er det ALLER højeste jeg har kunnet holdet mig væk fra kniven, her for ca en halv måned til måned siden sad jeg i badekar, og tænkte voldsomt negativt, jeg begyndte derfor at prøve at drukne mig selv 2 gange .. da jeg ikke kunne få mig til det alligevel, vaskede jeg mig og gik op af badet, og da alle i huset så var gået i seng, fandt jeg kniven frem, den kniv som er min ven, den jeg lever på, den der hjælper mig med mine indre negative tanker, her for ca en uge siden skulle jeg ned i byen før noget halbal med nogle piger, jeg tog min kniv med for en sikkerheds skyld og havde slepet den før jeg tog afsted, så her forleden blev jeg så rigtig psykisk ked af det igen og skar i mig.. kniven var voldsom skarp, det dybeste jeg nogensinde har skåret, det blødte meget.. igår gjorde jeg det så igen, men istedet for at nøjes med en rifte, skar jeg 2 store og dybe og 2-3 mindre, det blødte rigtig meget denne gang, og nu er der så betendelse i.. min mor har busted mig en gang i at skære i mig da hun en dag så det på min arm hvor jeg nu har en masse ar, og jeg tør ikke sige til hende jeg er afhængig, hvad skal jeg sige? hvordan skal jeg forklare det? hvordan skal jeg starte? hvordan reagere hun? bliver hun sur? ringer hun til nogen eller lignene? der er så mange spørgsmål.. jeg vil ikke virke som en psykopat, men jeg kan bare ikke holde op, lige meget hvor meget jeg vil.. jeg sidder nu med kniven i tankerne og ved det måske går galt igen i aften.. jeg har haft mange selvmords tanker, over dosis, springe fra ud fra en bygning, gå ud forand en bil, drukne mig, skære min puls over.. så mange tanker, å mange ubrugelige grunde, kun fordi jeg har psykisk negative tanker.. hvis der er nogen der bare på en eller anden måde har nogle hjælpe metoder, så skriv gerne, jeg er åben for alle muligheder.

- PS. det her er hurtigt skrevet og ikke læst igennem, klokken er ca. halv 1 og jeg har bare brug for at komme ud med det hurtigst muligt, så derfor kan der være stave fejl osv.