Jeg var jo til den der ultralyd scanning, nu er det endelig overstået. Det var nu ikke fordi, at det var så slemt igen. Det gjorde ikke ondt eller noget, men lidt grænseoverskridende.

Jeg syns nu, at den mand der skulle scanne mig var ret sød faktisk, meget flink. Jeg blev lidt overrasket over, at det var en mandelig, hvilket jeg også sagde til ham. Han sagde til mig, at det var der også 2 ud af 3 chance for, at det kunne blive en kvindelig. Og han spurgte jo, om jeg havde et problem med, at det var en mandelig, men ikke spor.

Det første han gjorde var, at ligesom med de der kvinder, der er gravide langt henne, så kiggede han med sådan en halløjsa, for at se om han overhovedet kunne se det, de skal bruge. Men desværre kunne han ikke det.

Så han blev nødt til at gøre det igennem det hul, vi kvinder har i skridtet. For at det ikke skal lyde totalt vulgært. Og der kunne han se det, han skulle se. Han fortalte mig, at de så ud som de skulle og ja. Jeg kan sagtens få børn, men pga. min uregelmæssige menstruation kan det så godt være, at jeg får lidt problemer med det, men at det kan man få hjælp til. Det syns jeg er godt.

Jeg er en fuldstændig almindelig kvinde indeni og selvf også udenpå. Og jeg fik da spurgt ham, om nogle ting der var indeni mit hoved, som jeg havde tænkt over længe. Jeg fortalte ham jo, at nogle blodprøver viste, at jeg led af Turner Syndrom, men at der var mange ting, der ikke stemmede med det, jeg havde læst omkring det. Da jeg ikke led af noget af det, der stod. Og han sagde jo så: "Der er en, der har læst på lektien." Hehe. XD Jaaa...

Jeg spurgte ham blandt andet, om man godt kunne lide af noget psykisk, selvom man led af Turner Syndrom, for min egen læge havde jo fortalt, at det kunne man ikke, når man havde Turner Syndrom. Men det fortalte han mig, at det kunne man godt, da det er vidt forskellige ting. Så man ville fx sagtens kunne lide af OCD, depression, ADHD, whatever. Og det må jeg indrømme, at jeg blev meget klogere på ved hjælp af den lille snak. Jeg kunne godt lide, at han ligesom tog sig tid til at forklare og lod mig stille spørgsmål.

Han forstod overhovedet ikke, hvorfor min læge havde sagt, at man ikke kunne have nogle psykiske lidelser. Altså min læge er da virkelig dum så. Og han pralede endda med, at han kunne snakke om Turner Syndrom i timevis. Jaja, jeg skal give ham, skal jeg!

Men altså jeg spurgte ham, om man kunne på de der scanninger se, om man rent faktisk led af Turner Syndrom, og det fortalte han, at det kunne man godt. Men de viste, at jeg ikke led af det. Men at det kan være i blodet, betyder ikke at det påvirker resten af kroppen. Alt indeni mig var, som det skulle være, og det er jo godt nok.

Men jeg er da vildt glad for, at jeg sagtens kan få børn på almindeligvis. Så har jeg ikke det at tænke på. Men der kommer så nok endnu flere prøver endnu i virkeligheden. Men så må det jo ligesom være det. Men nu kan jeg læne mig tilbage og tage det helt roligt. (: