Please svar, nogen!!! 

Jeg har desværre ikke noget svar til dig og det kan jeg se at der heller ikke er andre der har:(.   Det er jeg ked af, prøv chatten. Jeg tror at du har brug for en "hjælpers" mening eftersom det er et meget vanskeligt spørgsmål.

Hilsen den der virkelig har ondt af ALLE dem der har store problemer i livet!!

P.s. vidste ikke hvad jeg skulle kalde dem fra chatrådgivningen..  Nu hedder de bare hjælpere :)

har også selv de problemer men han er meget ælder jeg prøver at glemme min men det går ikke så godt fordi vi er nabo'er så det er lidt svært kan godt forstå dig smukke sidder både med det problem og med mange andre desvære smukke

fortæl ham det, så må i jo arbejde ud fra det, jeg har selv prøvet det, og det var det vi gjorde:)

 Den er ikke god, jeg har selv været der! Jeg har altid haft en lille forelskelse på min storebrors bedste ven som er 22. Jeg er selv 15. Det var helt vildt forfærdeligt når han kom hjem til os, det væreste var at han om morgnen går rundt i undebukser og morgenhår så jeg prøver altid at blive inde på mit værelse til han tog hjem. Men jeg vidste jo godt der aldrig ville kunne ske noget, og ingen ville jo nogensinde få noget godt ud af det. Så det tog mig et par måneder og så kom jeg mere og mere over ham, men stadig gør det ondt når jeg ser ham men det er bedre sådan. 

 Hej, jegforstår godt hvordan du har det. 

Hvad du skal gøre afhænger efter min mening meget af, hvor tit du ser ham, og vhor godt du kender ham. Kærlighed har ingen grænse, men det med aldersforskel kan være svært. Jeg har slev prøvet det, og kunne til sidst ikke klare vores forhold, fordi der var ingen jeg kendte som forstod, også var vi meget forskellige steder i vores liv. 

Men hvis du og dine forældre kender ham, godt er det samme problem der jo ikke. Jeg kan ikke fortælle dig hvad der er rigtigt, det er jo dit hjerte du skal følge. Men du kan altid tage en snak med ham, om du vælger af fortælle ham alle dine følelser, eller bare at du godt kna lide at være sammen med ham, er op til dig. 

Håber det går dig godt fremover. 

Hey you.
Jeg må sige, jeg synes ærlig talt bare du skal tage det som det kommer.
Jeg har selv været i præcis samme situation, for omkring et halvt år siden. Jeg var selv 16 og han var 23.
Jeg synes bare du skal ''go for it'' hvis du er interesseret i det, og så må du se hvordan det ender. - Men du skal dog selvfølgelig også passe på dig selv.
Dog skriver du jo at han er søn til venner af familien og at i har kendt hinanden altid - så derfor har du jo allerede et godt indblik i hvem han er og hvordan han normalt opfører sig.
Husk dog at alle har personlige grænser, og hvis du føler han overskrider dem på nogen måde, så skal du huske at sige fra. Men det skal man jo sådan set med alle, uanset hvilken alder de har.
- OG forresten.. når jeg skriver tage det som det kommer, mener jeg - IKKE noget med at fortælle ham allerede nu, hvordan du går og har det. Den fejl begår jeg alt for ofte. At fortælle en fyr at man er vild med ham, ret så hurtigt - eller ud af det blå, kan skræmme ham væk, på et splitsekund. Hellere flirt lidt med ham og forfør ham, uden rigtig at sige andet - og hvis du kan mærke han reagere på det, kan du fortælle ham det. Hvis ikke han reagere, er han nok ikke interesseret.. På den måde undgår du også at blotte dig selv og dit hjerte, og du bliver ikke sat i en pinlig situation..

Åha, nogle gange ville jeg ønske jeg lyttede til mine egne råd. De er jo så gode! lol! ;-)

(Til at slutte af med, vil jeg sige at jeg ikke er sammen med ham længere. Han blev alt for hurtigt seriøs, mens jeg sådan lidt mere ville fjolle rundt. Deraf kunne jeg godt fornemme at han nok var en smule for gammel.)

Håber du kan bruge mine råd.
Kram fra mig :-)
 

 tak for alle de gode (og mindre gode ;) ) svar! Jeg er stadig forelsket i ham, og overvejer at gøre noget ved det snart. Han er bare så dejlig! og vi passer sammen, som fod i hose:) jeg var bare i tvivl om det gjorde så meget med alderen, men som man siger, kærlighed har ingen alder...