hei er en pige på 13 år (vil helst ikke skrive mit navn) 

er engentlig meget glad har ok mange venner og går i en ok skole.

Jeg HADER matematik og kan derfor heller ikke forstå en prik af det.

jeg synes ikke der er en skid logik i det man laver i matematik men det siger alle jo der er !!!!

Jeg Elsker dyr, de bare det sejeste hvad med dig ???? :`)).

Jeg har en hund og en kat og flere kaniner !!!!!!!!! er meget glad for dyr !!!!!

Tror du egentlig det er bedst at have en bedste ven eller flere gode venner ??? "

 : ^)

hej ja jeg er også 13 år

fed ide med det her

nå hvad der sker i mit liv lige nu???? Jo har meget op og nedture du ved mange siger det er det her med homoner med det er pisse irreterende at høre for det hjælper mig bare ikke lige nu og tænker meget over tingene (ret træls) hvis du har et råd hvordan man ikke græder/ tænker så meget så SKRIIIIIIIIIIIIIIIV

har heldigvis gode venner :) men kunne godt tænke mig at få sådan en

BEDSTE VEN 4 EVER

er lige kommet over i en ny klasse her i det nye skole år såå sker en masse nye ting

skal konfirmeres til foråret har det også sådan at jeg "elsker" at høre om andres problemer og hjælpe dem

Fedt ordsprog når smurter nu håber det var godt nok

kh nanni ( fordrejet navn på mig)

Jeg er en pige på 14, og jeg hedder Amanda. Det her bliver nok lidt langt (:

Jeg går i 8.c klasse på en privatskole, og det har jeg det egentligt fint med. Der er ret mange lektier for tiden, men de gør det jo for vores egen skyld.. tror jeg. I min fritid går jeg til fodbold, og mit fodboldhold betyder bare så meget for mig (: vi har desuden vundet den bedste pulje inden for 7-mands fodbold, hvilket jo er meget godt. Jeg har mange gode venner, men jeg er ikke den 'populære' pige. Så har jeg en skøn kæreste, som jeg elsker meget højt :') Jeg kommer fra en meget velhavende familie, og da jeg er enebarn, bliver jeg meget forkælet. lad være med at dømme mig på det. Det lyder nok meget godt det hele, men selvfølgelig, er jeg langt fra "tilfreds".

Igennem hele mit liv, har jeg haft problemer med lavt selvværd. Siden jeg var helt lille, har jeg haft svært ved at forstå hvorfor nogen mennesker kan elske mig. Jeg kunne ikke håndtere al den kærlighed som mine forældre gav mig, og var i det hele taget meget seriøs som barn. Man kan godt sige, at jeg var et underligt barn; jeg hadede at få klistrede fingre, beskidt tøj osv. Da jeg blev ældre, omkring de ti år, fandt jeg ud af at der blev stillet mange krav til mig. Eller, det følte jeg hvertfald. Bla. på grund af mine forældres meget krævende arbejde, skal der en del til for at jeg får anderkendelse af dem. Min far er selv perfektionist, og giver mig næsten kun ros, når jeg har gjort tingene helt perfekt og intet mindre. Så jeg tænkte, at hvis jeg nu blev den bedste til alting, kunne jeg endelig imponere dem. Hvis jeg blev perfekt, ville de endelig blive stolte af mig. - og her er jeg så idag.

Mit lave selvværd har ført til mange konsekvenser. Jeg vil have kontrol over alting, lige fra orden på mit værelse, til kalorie indhold i det jeg spiser. og nu hvor jeg alligevel er kommet ind på emnet mad, kan jeg vel lige så godt sige, at jeg har en spiseforstyrrelse. Den er ikke ekstrem, men den påvirker ting i min hverdag. Jeg har altid været undervægtig, men jeg har sat mig for, at jeg vil prøve at tabe mig på en sund måde. Jeg kaster ikke op efter maden, jeg spiser bare få kalorier og dyrker rigeligt med motion. Kort sagt, tror jeg på tyndhed, kontrol og perfektionisme. Det med at have kontrol over min hverdag, er noget jeg altid har haft et stort behov for. Da jeg var 7-8 år slog jeg mig selv i hovedet, rigtig hårdt, fordi jeg følte at jeg fortjente det. Jeg skærer også somme tider i mig selv, da det kan fjerne en del smerte og giver mig en overblik over mit kaos. Jeg kan heller ikke snakke om mine følelser, og jeg ser en del følelser som et tegn på svaghed. Det er dog ikke så slemt længere, men jeg går i forsvarsposition hver gang en anden person viser interesse for mig, da jeg som sagt, ikke forstår hvad de ser i mig. Jeg føler mig uduelig og intet værd. Min kærste har hjulpet mig en del, men jeg forstår ikke hvad han vil med mig. Alligevel, kan jeg ikke lade være med at elske ham.

Nu lyder jeg jo nok, som en person der er deprimeret hele tiden. Men det er jeg langt fra. Jeg elsker at leve, og de ting jeg gør, gør jeg ikke fordi jeg vil dø. Jeg er en glad person - det hele er ikke blot en facade. Der bliver bare stillet så høje krav til mig, og det her er min måde at håndtere det hele på. Min 'livshistorie' er jo langt mere indviklet og detaljeret end det jeg lige har skrevet, og der ligger mange ting bag min(det som lægerne vil kalde det) selvskade. det var faktisk meget rart at få fortalt noget om mig selv, eftersom noget af det jeg har skrevet, ikke lige er det man går over og fortæller sin veninde.

"Du har ikke levet, før du har fundet noget der er værd at dø for".