Hej jeg er en pige på 16 som bare har brug for at lufte hjertet.. Jeg har nogle problemer som er lidt vanskelige at snakke om... Jeg lider af angst eller det tror jeg, jeg gør. Jeg har længe haft et stort problem med at være alene og hvis der er stille omkring mig. Jeg bliver desperat, begynder at græde og ryste så voldsomt, at jeg ikke kan bevæge mig eller få vejret... Se det er ikke så meget min angst der er problemet. Jeg kan bare ligge med tændt lys om natten og have et tv tændt til jeg bliver så udmattet at jeg ikke kan holde mig vågen. Det vil sige jeg får i gennemsnit en tre - fire timers søvn. Det virkelige problem er hvad jeg skal gøre ved det... Jeg kan ikke fortælle det til nogen for de vil tro jeg er sindsyg! og jeg føler mig sindsyg... Jeg skærer i mig selv for så går natten som regel med et eller andet og jeg skraber store sår på mine arme... Jeg hader mig selv... Jeg hader at jeg er en lille pige som ikke kan sove om natten og jeg hader jeg ikke kan gøre noget ved det... Der er ikke nogen som ved noget om hvordan jeg har det. Der er ikke nogle som har set mine sår, heldigvis! Min far har nogle gange taget mig i at sidde oppe kl 4 og han er blevet stiktosset... Min mor bliver også vred og jeg kan jo ikke fortælle dem at jeg er sindsyg!! De bliver vrede og de siger jeg bare skal lægge mig til at sove for de forstår jo ikke der er noget at være bange for... Men det er der! Mørket og stilheden, den stilhed som lægger sig over øjnene og ørene som et slør og alligevel skærper dine sanser... mørket der indhylder dig og røre dine dybeste følelser... Jeg kan ikke leve med det mere! Jeg har flere gang prøvet tanken af med selvmord men jeg er en alt for stor kylling til det! Og jeg har det jo ikke skidt om dagen hvor der er lyde jeg kan genkende... Undskyld jeg bare vrøvler løs men jeg har ikke nogen at fortælle mit problem til... Måske er der nogle som kan hjælpe mig. Jeg har bare brug for at nogen vil hjælpe mig. Jeg har været på efterskole et år hvor jeg havde en veninde som jeg krøb ind til hvis det blev alt for meget... Der sov vi to og to men selv min roomie var for stille når hun sov... Jeg er ikke bange hvis der ligger en ved siden ad mig og jeg forstår det ikke!! Jeg håber der er nogle som kan hjælpe mig og fortælle mig hvad der er i vejen med mig! det kan bare være alt for meget og alt for overvældende... Jeg er bange for at lukke øjnene og jeg holder ikke ud at holde dem åbne...
Tusind tak for at jeg måtte fortælle nogen det. Tak.