Tja, som overskriften siger, så var det vel fint nok. Min nye sagsbehandler er da også oka. I det mindste minder hun mig ikke om en tidligere sagsbehandler, der nærmest elskede at kritisere mig. :S

Men samtalen gik da oka, men det var ikke lige det, jeg regnede med samtalen gik ud på tilgengæld. Altså det der blev snakket om altså. Der var ikke konkrete spørgsmål, om hvorfor jeg havde behov for mere tid med min kontaktperson fx. Samtalen var mere sådan, der blev nærmest snakket om fortiden, altså min dårlige fortid. Skoleskift, mobning, osv.

Selvf blev der også snakket om udredningen, som jeg er så småt i gang med, men at det ligesom er startet lidt sent. Men det har mig og min kontaktperson snakket om så tit. Dog spurgte hun så også om det med at have det skidt, altså være ked af det, om det er noget, der er kommet for ikke så lang tid siden eller om det har været sådan længe. Men altså, det har jo været sådan i mange mange mange år. :S

Men oka, hun er jo ny, så klart hun spørg. Men der blev snakket om mange ting. Selv om min mors alkohol problem og om min fars tidligere alkohol problem. Ikke det mest positive man kan snakke om, men det er da oka.

Og så blev der snakket om, hvad der ellers skulle ske i fremtiden. Selv det at de stort set allerede nu skal finde ud af, om jeg stadig kan have min kontaktperson, når jeg er 18 år og så mindst til jeg er 23 år. Hvis behovet altså er der til den tid. Men den tid den glæde.

Hun spurgte endda indtil min drøm og ønske om at blive skuespiller, om det altid har været noget, jeg gerne ville og vil selvf. Og så kom der jo liiige en lang forklaring fra mig. ;D Hehe.

Tror vist det var det, vi fik snakket om. Nå ja, så også lidt om undersøgelserne og sådan nogle ting. Ikke det store. Men nu får man så at se, hvad der sker. Jeg håber bare, at det er et positivt svar frem for noget negativt.

Men jeg er især også meget spændt på, hvad der kommer til at ske, når jeg er 18 år. For i virkeligheden går tiden jo så stærkt, at det rent faktisk kun er lige rundt om hjørnet, selvom jeg først fylder år den 3. Marts. Men det er stadig lige rundt om hjørnet, når der ikke er helt vildt mange måneder til at finde ud af, hvad der skal ske. Det er det, jeg hader ved at være ved at fylde 18 år. Jeg kunne forstå det sådan, hvis jeg kun liiige skulle fylde 16 år. Men sådan er det ikke lige.

Man kan dårligt nok fylde 17 år, før man fylder 18 år. Sådan syns jeg altid, det har været. Man fylder år, men det er nærmest lige før, at tiden går så stærkt, at det føles som dagen efter, at man igen fylder år. Altså det er bare en følelse, og jeg hader den følelse. :S

Men samtalen var oka, og det vigtigste for mig er, at hun ikke minder mig om en tidligere sagsbehandler! For hende kunne jeg virkelig have lyst til at kværke! En god sagsbehandler kritiserer ikke den person, han/hun skal hjælpe! Det er bare min mening. Men jeg har godt nok haft mange sagsbehandlere i alle de år, min far kan huske, jeg har haft en. Jeg tror, at hvis jeg har haft en sagsbehandler, siden jeg var omkring 5-7 år, så har jeg da nok mindst haft omkring 25 stykker. Vil jeg da mindst skyde på. :O Og jeg kender ikke over halvdelen! Heldigvis. Men jeg venter og ser, hvad der sker i fremtiden.