Jeg havde virkelig bare totalt en dårlig og lorte nat, jeg kunne ikke rigtig sove til at starte med, og jeg endte med at ligge/sidde og tude. :S Det var lidt svært for mig at falde i søvn, men noget andet er, så syns jeg, at det er helt vildt utroligt, at jeg har siden juni måned har kunnet holde mig fra selvskade. Det er det længste, jeg endnu har kunne holde. Så det er ret utroligt.

Men jeg havde virkelig bare den dårligste nat. :S Jeg hader, når man ikke kan sove og ender med at græde. :S

Jeg ved godt, hvorfor jeg græd sådan lidt. Jeg føler bare, at min familie har svigtet mig totalt af mange grunde. Fx dengang hvor jeg havde brug for dem, var de der for mig? Nej - det var de netop ikke! Altså jeg skriver ind imellem med min fætter og hans kæreste, men det er meget sjældent. Resten har jeg ingen kontakt til, og jeg hører aldrig fra dem. De skriver fx aldrig til mig og hører om, hvordan det ligesom går. Jeg er altid den, der skal tage kontakt til dem, og det gider jeg ikke! Og min onkel har sluppet med en "latterlig" advarsel! Stod det til mig, skulle han bare smides ud af min familie. Min mor mener, at min familie er falske. Hvilket nok skal passe. De er der aldrig, når man har brug for dem. Og når jeg har fødselsdag, så ønsker de aldrig tillykke. Og jeg ønsker tit dem tillykke med fødselsdagen, når de har. Eller jo, der er mindst to i familien, der ønsker tillykke. Hvilket jeg da selvf er glad for. Men det ville da være endnu bedre, hvis de fleste gad at ønske tillykke.

Der var engang, hvor en af mine fætre blev inviteret herhjem, når jeg ringede, tog han ikke telefonen. Vi ventede på hovedbanegården i halvanden time. Jeg var vildt skuffet og ked af det! Men sjovt nok, til mine forældres sølvbryllup, kunne han sgu godt finde ud af at dukke op!!! Den eneste der dog bare skulle have blevet væk, skulle have været min ONKEL!!! Den dag han er død, har jeg bare lyst til at hoppe og danse på hans gravsten!! Ikke at jeg siger, at jeg gør det, men bare tanken!

Sorry, havde lige et raseri anfald her! Jeg er bare lidt puha agtig. Jeg er sgu bare glad for, at jeg har mine forældre i det mindste, men det kunne også være dejligt med selve familien. Fra min fars side kender jeg kun hans brødre, altså to af dem, han havde tre i alt, men en af dem er døde, han blev kun 61 år. :/ Så er der en af mine andre onkler, når man inviterer ham, så kan han aldrig! Men den anden kommer da, og han er da også sød, men ligeså tosset som sin tvillingebror, som er min far.

Dog syns jeg det er mest trættende, når min mor hun drikker. :S Men for en gangs skyld, da hun havde siddet op i to nætter selvf havde hun sovet, men så havde hun drukket sig fuld, men så efter en omgang julefrokost, så undskyldte hun til mig og sagde: "Undskyld, at jeg er fuld igen." Eller noget i den stil. Det var da også fint nok, men det ville sgu være endnu bedre, hvis hun lagde druk på hylden! Men det tror jeg ikke, hun gør. Selvom hun har lovet den dag, hvor jeg selv har børn, så vil hun ikke drikke mere. Og jeg tænker lidt, hvorfor først når jeg har fået børn? Det var da noget, hun skulle tænke over, dengang jeg var lille!!! :S Selvom der var også engang, hvor jeg måske nok har været omkring 10-11 år, så sagde hun til mig, at hun godt ved, hvor forkert hendes og min fars drikkeri er og bla bla bla. Det eneste jeg kunne sige dengang var: "Det er oka." Men når man ikke er så gammel, så ved man jo ikke rigtig, hvad man skal sige.

Jeg har rigtig tit lyst til at stå overfor hende og sige: "Jeg er rigtig træt af dit drikkeri, kan du ikke holde dig fra det? Eller søge noget hjælp?" For det påvirker jo også mig, men sådan noget er sgu ikke let bare at sige.

Min mor har altid været en mærkelig fisk for at sige det mildt. Engang støttede hun mig ikke engang i min drøm om at blive skuespiller. Hun var bare gentagende gange negativ! Engang skældte hun mig ud for en virkelig sølle ting som fx, at jeg ikke havde smidt den toiletrulle ud, som der ikke var mere papir på og taget en ny rulle. Altså alle har jo lov til at glemme, men jeg blev bare skældt ud! Og jeg syns jo, det var lidt hårdt, fordi jeg i forvejen næsten intet kan TAGE! Så begyndte jeg at græde, det næste min mor gjorde var at kalde mig for et tudefjæs. Hun flippede ud på mig over ingenting!!! Samtidig med at hun den dag drak! På den ene side følte jeg midt lidt uduelig, selvom det ikke er mig, der har noget problem! :S