Hej (:

Jeg er en 15-årig pige. Min far har en depression og har snart haft det i 1 år. Jeg kan ikke snakke med nogen om det, for der er ingen af mine veninder jeg virkelig stoler på. Jeg havde én veninde, som jeg kunne fortælle alt også lyttede hun og hjalp mig, men nu er hun taget på efterskole og har ingen tid længere. Der skal rigtigt meget til før at jeg stoler på nogen, og jeg ved ikke hvorfor, men jeg tror at det har noget at gøre med min gamle skole som jeg flyttede fra for ca. 2 år siden. Jeg kan ikke rigtigt huske noget fra min gamle skole, for jeg har næsten fortrængt det hele, da jeg havde det ret dårligt. I min familie snakker vi aldrig om tingene. Jeg tror at mine forældre tror at de kan holde problemerne på afstand ved helt at lade være med at snakke om det. Det kan man ikke. Jeg har ikke snakket med nogen om det med min far, og det ligger indeni mig hele tiden. Jeg ved slet ikke hvad jeg skal gøre. Men der er mere endnu! Min mor har kræft. hun fik konstateret hudkræft for ca. et halvt år siden og det hun fortalte mig var at det stadig var i stadie 1. Så har jeg ikke fået mere at vide. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal forholde mig til det, og jeg har ikke lyst til at bekymre mine forældre mere. Jeg har skåret i mig selv nogle gange og to af mine veninder så det på et tidspunkt da vi var meget fulde. siden den nat har de ikke kommenteret det og ingen af os har sagt et ord om det. Jeg har svært ved at identificere mig selv med den person der skærer i sig selv og har mange problemer, for det har bare aldrig rigtigt været mig. 

Hvad skal jeg gøre for at få det bedre med mig selv og mine forældre?

Hilsen Emma