Usikkerhed

forumspørgsmål

Usikkerhed

forumspørgsmål af
Christina
Oprettet 10 år 3 uger siden

 

Det er svært at beskrive den med ord. Den: Usikkerheden. Tingen der ødelægger mit liv fuldstændigt. Den hænger på mig og følger mig som en skygge overalt. Den bider i mig, river mig, flår i min hud og i min krop. Den ødelægger mit indre.

Der er ikke nogen der kan se Den. De har garanteret selv oplevet Den, men alligevel kan de ikke gøre noget ved det. Det er min tur nu.
Selvom den følger mig overalt, springer den somme tider frem og bider ekstra hårdt. Nogle gange går der timer før den slipper sit tag, ja, måske endda dage!
Jeg ved at jeg er teenager, og at det sikkert er meget normalt, men hvad hjælper ord? Jeg har ikke brug for forståelse, jeg har brug for at komme over Den.
Jeg har travlt med livet, men Den forhindrer mig.
Jeg er ikke mig selv, når Den er der.

 

___________________________________________________________

Hun danser og smiler. Hun er selvsikker og føler sig lækker. Fyren ved siden af hende, har allerede bekræftet det ved at købe hende drinks, og lægge armen om hende. Alkoholen i hendes blod forvirrer hende. Hun ligger hovedet på skrå og har inderligt lyst til at kysse denne fyr. Man kan mærke at han heller ikke holder sig tilbage. Hans hånd ryger ned over  hendes lænd og lander på hendes ene balde…

Så trækker hun sig tilbage. På et sekund bliver hun overvældet af usikkerhed. ”Er jeg god nok” og ”hvorfor gør jeg dette?”. Hun føler sig dum og uduelig. Ikke nok med at hun leger med fyrens følelser, leger hun med sig selv, og hendes egne følelser. Hvornår forsvinder denne usikkerhed?
SKAL hun være fuld for at kunne føle sig bekræftet af fyrene? Kommer hun nogensinde i kontakt med en fyr, uden at have nedladende tanker om sig selv imens? Får hun nogensinde en kæreste, når hun dårligt nok tør kysse ham?

 

1133

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2017 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Insafe- & Daphne program