Skal jeg spørge ham, eller er jeg naiv?
Skal jeg spørge ham, eller er jeg naiv?
Jeg har brug for noget hjælp. En objektiv udefrakommende, som kan skabe noget orden i mit forvirrede hoved! Der er denne her fyr. Han er ikke som sådan "noget særligt", Han er ikke sådan specielt populær, og han er egentlig på mange måder lidt en dum drengerøv. Men jeg er faldet fuldstændig for idioten! Hans smil, hans humor og hans facon har vundet mit hjerte, og jeg kan simpelthen ikke få ham ud af mit hoved. - Men jeg tror ikke, at han har det på samme måde med mig... Sagen er den, at vi kyssede engang til en gymnasiefest for halvandet år siden.Vi snakkede sammen, og det udviklede sig ligesom bare. Sidenhen har vi ikke rigtig haft noget med hinanden at gøre. Vi har ét fag sammen, og ses derfor kun en enkelt gang om ugen, eller når vi passerer hinanden på gangen. Så vi har ikke rigtig haft lejlighed til sådan at udbedre vores lidt akavet forhold... Som ikke blev bedre af en misforståelse som opstod til en fest i år, som fik ham til at tro, at jeg var vild med ham. (Hvilket jeg ikke var klar over, at jeg var på daværende tidspunkt) Men for et par uger siden mødte vi hinanden i byen. Vi dansede, vi var fulde og det ene tog ligesom det andet og vi endte med at have det rimlig hedt, og vi var nok også endt i sengen, hvis det ikke havde været for min menstruation (Ved ikke helt, om det var en god, eller dårlig ting..). Vi skrev kort sammen dagen efter... Siden har jeg ikke kunne få ham ud af hovedet. Jeg tænkte, at det ville gå over, når jeg så ham igen men nej. Vi var i gruppe sammen i fredags, og det var ikke akavet... Hvilket bare har gjort det hele værre... Når han ikke har skrevet til mig, eller henvendt sig til mig, er det så fordi, at han er ligeglad med mig, og mine følelser ikke er gensidige? - Skal jeg handle på mine følelser? Eller ender jeg bare med at såre mig selv? Og er det det værd, hvis han ikke vil have mig, og jeg bare er en indbildsk lille spasser? UNDSKYLD det lange indlæg :'(
Tilføj kommentar