Jeg er en dreng på 17 år. Jeg har mistet kontakten til den person der betød allermest for mig. Jeg savner hende simpelthen så meget, og jeg kan slet ikke komme videre. Vi er ikke kæreser, men vi var de bedste venner på hele jorden.

Vi lærte hindanden at kende for ca 4 år side, da hun flyttede ind ved siden af mig og vi blev hurtigt bedste venner. Vi snakkede sammen om alt, vi var altid sammen, og jeg har aldrig haft det så godt i en anden persons selvskab. for et halvt års tid siden havde jeg nogle kæmpe problemer, i mit liv, og hun var den eneste grund til at jeg overlevede. Men for en 2 måneders tid siden flyttede hun til Jylland. I starten holdte vi kontakten ved lige pr.sms og vi snakkede lidt i telefon. Men efte et stykke tid, mistede hun ligesom interressen for mig. Vi snakkede mindre og mindre, og hun besvare ikke altid mine beskeder. Hun virker lidt ligeglad med mig, og det gør så sindsygt ondt, når hun betyder alt for mig. Det skal lige siges at jeg ikke er forelsket i hende (det tror jeg ihvertfald ikke) Jeg har  ikke behov for at skulle kysse med hende, gå i seng med hende og de ting man nu gør, når man er kærester. Jeg kan bare ikke fungere uden hende. Jeg er fuldstændig tom inden i, og jeg ville give al for bare at se hende, og at hører hendes grin igen. Jeg er mege forvirret, jeg kan ikke rigtig forklare mine følelser. jeg tænker på hende dag og nat, og når jeg er alene hjemme om aften kan jeg jeg tude i flere timer, fordi jeg frygter at jeg aldrig skal se hende igen, og den tanke er ved at slå mig ihjel. Igen; jeg tror ikke jeg er forelsket i hende, jeg elsker hende som en ven og har brug for hende. Jeg kan ikke leve, uden hun er hos mig, fordi hun bare betyder så sindsygt meget. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre af mig selv mere. Jeg ved set lyder vanvittigt, men tanken om ikke at skulle have hende i mit liv mere, fører mig videre til tanken, om at skulle tage livet af mig selv. Jeg føler jeg har mistet, alt hvad der betyde noget, og jeg føler mig så sindsygt tom indeni. Jeg burde nok lade hver med at sidde og tænke på hende, og hvad vi havde sammen, for hver gang jeg tænker på hende, bryder jeg ud i gråd. Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg savner hende, og længes efter at alt bliver ved det gamle. Min livslyst forsvandt sammen med hende. Hvordan skal jeg stoppe med at tænke på hende, hvordan skal jeg komme videre i  mit liv?

Med venlig hilsen en følsom ung mand.