Hej :-).

Jeg er en pige på 14 år, jeg føler selv at jeg har det svært.
Jeg er en meget lille pige af min alder, jeg er omkring 152-153 cm. "høj".
Det har jeg hørt rigtig meget over, og det har ødelagt meget inden i mig, jeg kan gå ude i byen, hvor folk kemmentere min højde, og de ved ikke engang hvem jeg er, man kan godt kalde det for slags mobbning, da nogle fra klasse/skole også tit skal komme med et eller andet angående min højde.
Jeg er også en meget kræsen pige, og gør alt for at jeg skal være perfekt, og det jeg laver skaL være perfekt, og det er jo mine forældre der ser, mærker og føler det, så de siger tit et eller anden der sorger mig, fordi jeg er som jeg er.
Jeg har en søster som ikke tænker så meget over hvordan tænkene f.eks. skal se ud, og lader det bare komme som det kommer, hun er også lidt ligeglad med hvad hun har på af tøj " ikke at hun er grim", men jeg går bare mere op i det end hun gør, det siger mine forældre også tit noget om.

Kort fortalt, jeg er en pige der ved hvad hun vil ha', er kræsen og lille, og det er bare den person jeg er, men den person jeg jeg er blevet til (eller hvad man skal sige) sorger mig, fordi jeg tit føler jeg er til besvær over for mine forældre :-(.
Og det gør at jeg nogen gange tænker at det ville være nemmere hvis jeg ikke var blevet til.

Og min højde gør meget, jeg kan jo ikke selv gøre noget ved den, men fordi jeg er så lille, kommentere mange på det, og det sorger mig og ødelægger mig indvendig, og gør at jeg nogen gange ønsker at jeg ikke var blevet til.

Min søster har også været meget igennem og med til hører mine forældre jo. de er skilt, men jeg kommer ud til min mor så tit jeg kan.
Men min mor har det med at snakke surt til mig, og svarer mig surt, men det gør hun aldrig. Hvis jeg har været ude at shoppe med min mor har jeg selv skulle betale, men min søster og min har lige været ude at shoppe hvor min søster fik tøj min mor betalte osv.
Der er mange ting, og det gør at jeg føler at min mor elsker min søster højere ned hun elsker mig :-(.