Det er en svær situration du står i, men jeg kender den alt for godt fra min forige kæreste. Der også gik i min klasse. Det lyder måske lidt dumt men believe me or not, det virker. " vær sammen" det lyder måske rigtigt dumt og også rigtigt svært hvis man virklig er såret. Da min x og  jeg slog op havde vi før det en aftale om lørdagen (vi slog op en tordag) vi skulle ind i byen og købe fødselsdags gave til vores fælles veninde. Men i stedet for at droppe aftalen holdt vi ved og det var skidde hyggeligt for engangs skyld bare at være venner og ikke kærester. Efter vi havde fundet den rette gave tog vi hjem til ham og så filmen "Hangover" den var ret så kunne man også få grint lidt sammen igen. For de sidste par uger vi havde været sammen havde alting været så presset på grund af alt muligt med et uskyldigt kys osv. Det var bare så fedt at kunne være venner og ikke bekymre sig om alt det der. Og det var slet ikke så akhavet da vi jo havde haft fredag nat til at tænke over tingene, og at vi jo kendte hinanden så godt , det tror jeg faktisk var en fordel ved at være kærester med en klassekammerat for man har jo kendt hinanden siden 0. klasse. Og har altid bare været herre gode venner.