Ja, det er jo tid til terminsprøver. Og jeg er gået i gang. Det er kun tirsdag og jeg kan ikke mere. Jeg har altid fået fortalt, at jeg sagtens kunne..... Men nu viser det sig så... At jeg bare ikke kan.

Vi havde tysk terminsprøve i dag. Jeg misforstod den stil vi skulle skrive, og jeg kan lugte 00.... I dansk blev jeg færdig 1½ før tid med min historie... Den blev kun 2½ side lang.. Og det var kun fordi, at jeg virkelig ikke kunne skrive mere.. Jeg ved ikke om det er et godt tegn, men mine forældre blev ikke specielt glade for det.. Jeg kan ikke klare det mere. Det er som om, at folks forventninger er alt for høje. Det er bare et faktum, at jeg kun kan det jeg kan. Det håber jeg, at alle er klar over.

Og nu...

Ja, nu har jeg skuffet et par stykker jeg kender. Mine forældre og min lærer som også var sikker på at jeg kunne... Men mest af alt har jeg skuffet mig selv... Det tager virkelig hårdt på mig, at jeg misforstod den opgave i tysk. Det var faktisk nærmere en stil... Og jeg vil ikke blive overrasket, hvis den tæller utroligt meget.

Jeg ved ikke hvordan min diktat gik.. Men jeg ved ihvertfald at jeg var under tidspres med hensyn til min læseprøve, så jeg skimmede kun de sider vi skulle læse, og gættede spørgsmålene...

I morgen skal jeg have matematik... Og hvis der er noget jeg IKKE kan finde ud af er det matematik... Jeg fik 00 og 02 i de terminsprøver vi havde i 8. klasse...

Ja... Du ved... Når man tror at man kan noget, men finder ud af, at man ikke kan... Det tager hårdt på en...

Jeg har på fornemmelsen, at jeg ikke kan komme nogen steder hen med de terminsprøver...

Heh.... Jeg fuckede lidt op den her gang.....