Min debat er startet grundet at læge-brevkassen har sommerferielukket, og jeg føler ikke at jeg kan vente. Jeg har I de sidste 4 år, (jeg er 16 nu, så ja - siden jeg var 12 år) været så død-træt. Ikke af livet, men bare generelt. Førhen var det en lettere træthed der varede hele dagen, men efterhånden er den blevet mindre uforudsigelig og grov. Jeg har hele mit liv aldrig som sådan været træt om morgenen når jeg bare fik lov at vågne stille og roligt, og sådan er det stadig, men allerede igen efter 2-3 lektion bliver jeg træt igen, og det er mange gange så slemt at jeg bliver NØDT til at lukke mine øjne midt i en time, selvom det ville være noget lort hvis jeg blev opdaget i at sove i skoletiden. Følelsen af den pludselige træthed kan sammenlignes med når man kommer hjem fra en fest og virkelig har givet den gas, og man bare tænker: Jeg gider ikke børste tænder, tage makeup af (hvis man ellers har det på og er vant til at tage af) jeg gider ikke engang gå hen til mit værelse, jeg kunne sove LIGE på stedet. - Og faktisk mene disse tanker. Sådan har jeg det når det rammer mig. Denne trætheds..Ting er daglig. Inden her for det sidste skoleår har jeg nok haft to dage hvor jeg først har været ramt om aftenen. Det er så slemt at jeg i starten af skoleåret gik hjem og sov fra 16.00 til 18.00 og gik i seng igen klokken 22.00 hvor jeg så stod op igen næste morgen klokken 6.45. Jeg prøvede at stoppe med det, og det er ikke gået så godt. Nogle af de dage faldt jeg alligevel i søvn, og de resterende sad jeg og fik en mindre hovedpine af at holde mig selv vågen. Det går meget ud over min motion, da jeg er for træt til at træne. Og også lidt mit sociale liv, da jeg hurtigt bliver træt til fester og også at være sammen med en anden på tomandshånd. Jeg kan ikke klare en dag den en lur eller uden ikke at lave noget som helst. Jeg har snakket med min mor og far om det, og de mener at det er fordi jeg ikke dyrker nok motion, så jeg prøvede at 'gøre oprør' og få mine lærere til at reagere, men jeg er lidt af en fighter-type, så jeg fulgte med i timerne trods min træthed, jeg lavede lektier og jeg var aktiv når jeg havde et svar. Jeg overproducerer både ørevoks og mavesyrer, og så kender jeg godt standard-svarene med: Jamen motion giver energi og du skal bare have vitaminer og neeeeeeeeeeeeeeeeeeeej. For det hjælper ikke. Og jeg er godt klar over at jeg er teenager. Desuden tror jeg ikke at uanset om jeg dyrker motion eller hvilken fase i livet jeg er - at det er normalt at være så træt at man nogle gange er bane for at hjernen kobler fra og man besvimer mit i det hele, for sådan har jeg det. Jeg har snakket med min læge om det, og hun foreslog at det måske var noget psykisk - altså at jeg tænkte for meget. Men jeg tror ikke det er det, siden at jeg også er typen der ikke ligefrem giver tingene en hel masse tanker hverken før eller efter, jeg tager mest tingene som de kommer, og holder mig derudover glad fordi jeg sætter pris på små værdier og skatter gaven af liv som jeg har fået. Er der nogle der oplever det samme? Eller har gjort? Og i så fald: Hvad gjorde I ved det.? Andet input er selvfølgelig velkommen. Uh: Og hvis det gør en forskel, så rammer dette fænomen mig omtrent 2 til 4 gange om dagen. Derudover har jeg ikke stress eller andre sygdomme. Jeg skal i 10 klasse og har ikke haft nogle symptomer på stress.