Hey :)
Fedt at du ser dit problem i øjnene når du skriver at du er vant til andet. Det er mega fedt at du tager fat i det. Kæmpe ros, virkelig!

Allerførst, så er det normalt at være lidt over kanten med hvornår ens elskede er online når der er nogen man er vild med. Sådan er jeg stadig lidt, og jeg er endda kærester med ham ;)
Men - uden at hate, for jeg dømmer dig bestemt ikke - så kan jeg godt se at 20 beskeder i streg og blive ked af det etc. er lidt meget, især fordi det tydeligvis påvirker dig.

Det jeg ville gøre er følgende:
- Snak med nogen: For det har man jo ikke fået at vide 1000 gange før, vel? Men lad mig nu ikke miste din interesse, hør mig ad. Grunden til at jeg skriver det er fordi der måske er en eller flere grunde til din bekymring som du ikke selv tænker over. Måske fordi du engang havde en utro kæreste, en veninde/ven der løj bag din ryg eller andet? For hvis det er sket for dig før at nogen du holdte af og stolede på har ignoreret dine beskeder fordi de har haft gang i alt muligt som måske har såret dig, så er det IKKE unormalt at man automatisk forbinder fraværet online hos den nye søde fyr med at vedkommende ignorerer en af samme grund, det er faktisk en psykologisk teori :) Hvilket fører mig til punkt 2.

- Hvis du har mod på det, så snak med ham du kan lide: Forklar ham at du altså ikke prøver at være irriterende, men at du virkelig godt kan lide ham. Evt. fortæl ham hvorfor du gør som du gør (Hvis du ved det, måske jeg har ramt plet med punkt 1. Så kan du jo fortælle ham det). På mange måder virker det som et nederlag at skulle snakke om 'hvor nedern' man er (ikke at du er! Men du føler det lidt sådan kan jeg forstå på dig) men det kan hjælpe helt kolossalt! Både fordi det kan give ham en forklaring på tingene, men han kan måske endda hjælpe dig!
Måske aftale at han måske lige skriver hvis han skal noget, så du ikke behøver at skrive til ham hele tiden, og gradvist hjælpe dig med at blive sikker nok til ikke at have behovet for at skulle være så følsom omkring emnet.
Hvis det er det du gør, så ENDELIG læs dette:
Bare husk at han har sit, og selv hvis I ender som et par, så husk at han også har ret til at lave ting uden at du hele tiden skal vide hvad han laver og med hvem. Det er meget vigtigt.
Jeg tror bestemt ikke at du er ubehagelig eller bestemmende på den måde, men på samme måde som det gradvist kan hjælpe dig med at slappe lidt af, så kan det meget vel også lede dig ud på det spor at du så KUN er tryg når du ved PRÆCIST hvad han laver hele tiden - og det er ikke fedt for nogen af jer! Så det er lidt en ping-pong mellem jer, men meget af kampen ligger også hos dig selv :)

- Hvis jeg overhovedet ikke rammer plet!, så ville jeg foreslå at du lærer dig selv at tage det lidt roligt. Lad mobilen ligge hvis du skal noget hvor den ikke er nødvendig. Gå en tur med hundene (hvis du har haha), start på en fed hobby, dyrk noget motion, vær sammen med familien. Sørg for at det er noget du føler for, for hvis du eksempelvis bestemmer dig for at se en dødkedelig serie du egentlig ikke kan lide, så hjælper det bestemt ikke, for så afleder du slet ikke dine tanker, selvom det er meningen. Ligesom al anden afvænning, så er det selvfølgelig ikke meningen at du skal starte med at aflede dig selv i 8 timer helt uden at kigge på Facebook/messenger. Start med hvad du tror du lige vil kunne holde til, og pres den lidt derfra af. Start med måske 5 min? 10 min? Hvor du konsekvent siger til dig selv at nu ligger jeg mobilen i den anden ende af huset, giver mor den, eller noget tredje - bare den ikke frister! Og jeg må under ingen omstændigheder kigge på den!
Når du har været i gang med dette i noget tid, og du måske kender ham den søde fyr lidt bedre, så lærer du også gradvist at det jo alligevel ikke nytter noget at tjekke Facebook hver 3. min, for han er sikkert ikke online :) Og selv hvis han er, så forstår han nok hvis du ikke liiige skriver/svarer med det samme.

Jeg håber det hjalp. Held og lykke! :)