Jeg har i et år eller noget været vild med en dreng.. Ingen kan rigtig lide ham, jeg ved ikke hvorfor.. Eller, jo, grunden er nok at han er en nørd, ikke i skolen med computerspil mm.. Ikke en rigtig grund til ikke at kunne lide ham men.. Nu er vi så kommet på samme valghold, og hvor det før var temmelig akavet at snakke med ham er det ligesom som om vi har fået brudt isen, og jeg har fundet ud af at i forhold til alle andre så synes de ikke at jeg er mærkelig når jeg kommer med min mærkelig humor, derimod så grinte han med. Han er sød. Jeg drømmer om ham om natten, jeg ryster når jeg snakker med ham, får ondt i hjertet bare af at tænke på ham nærmest, alt det som alle siger man føler når man er forelsket.. Han har en tendens til altid at sige de mærkeligeste ting på de mærkeligeste tidspunkter.. Han bor tæt på mig så jeg prøver altid lidt "tilfældigt" at gøre mig lidt hurtigere eller lidt langsommere for at kunne følges med ham.. Der har gået rigtig mange rygter om hvem han kunne lide og hvem han ikke kunne lide og sådan noget. Her igår, mandag 19/9, fandt jeg så ud af sandheden, da han fortalte mig det, det viste sig at han sidste år havde været vild med en.. Som er en af mine bedsteveninder.. Hun kan ikke lide ham.. Han sagde ca det her "Sidste år der kunne jeg godt lide x" i en samtale, og jeg fik det af h.... Til... Jeg prøver, prøver virkelig meget at fokusere på "kunne" i sætningen.. Men hold k... Hvor er det svært!! Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, jeg vil bare så gerne være i nærheden af ham.. I forhold til mange andre føler jeg bare at.. Som om der er er en eller anden form for gnist i mellem os, hvis det ikke lyder kliché agtigt?? Jeg er bare bange for at det kun er mig der kan lide ham, og ikke omvendt.. Jeg er så bange for at miste det "venskab" vi mååååske har fået en lille smule af.. For et par dage siden, i torsdags der fik jeg hans snapchat.. Jeg prøvede at sende ham en snap, men han så den ikke før igår sagde han.. Igår sendte han mig så et billede af sin hund, og jeg blev så glad da han i dag da vi fulgtes hjem fra skole sagde at han havde sendt billedet "fordi den havde siddet og gjort sig ren, og da han så kaldte på den kiggede den op på ham, og sendte så billedet til mig" og af dét håber jeg så at han ikke bare sendte billedet fordi vi havde snakket sammen om at vi begge havde hund... Håber jeg... Jeg ved ærlig talt ikke om jeg overhovedet har lyst til at være sammen med ham, eller jo, jeg har SÅ MEGET LYST TIL DET, men jeg gider bare ikke at folk skal gå og dømme os på at vi er sammen.. Og så det sværeste i alt det her er jo om han overhovedet kan lide mig????????? Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre, men jeg går seriøst rundt og er depri især om aftenen og hører deprimerende musik, skriver deprimerende citater op, ser deprimerende kærlighedsfilm som alle ender med at pigen og drengen finder sammen, og så bliver jeg endnu mere depri fordi jeg er bange for det aldrig vil ske for mig og ham;( Hvad skal jeg gøre??? I tilfælde af at vi aldrig ville ende sammen har jeg tilmed søgt på hvad jeg skal gøre for at komme over en langvarig forelskelse, og overalt står der at man skal holde sig langt væk fra personen af eller tage på en rejse til f.eks paris (men det kan ikke ske da jeg er mindreårig) men jeg har ikke lyst til at holde mig væk fra ham?! Jeg kan simpelt hen ikke få mig selv til det;(;(;(;(;( Hvad skal jeg gøre?? (Nu sidder jeg virkelig og er depri med tårer i øjnene, så tæt på at græde) Og er det overhovedet normalt at jeg føler sådan, og har gjort det siden jeg var 12?? Plejer man ikke først at føle sådan når man bliver ældre?? ;(;(;((;(