Bange for Kærligheden

forumspørgsmål

Bange for Kærligheden

forumspørgsmål af
Nadja
19 år
Oprettet 6 år 1 måned siden

hejsa jeg er en pige på 19 år som har brug får et råd. jeg er forelsket i min flirt men jeg bange for kærligheden og tør ikke at springe ud i et forhold. jeg er bange for hvis jeg får en kæreste så vil det gå galt for jeg har haft været gennem meget med kærester så tør ikke at springe ud i et nyt forhold. Jeg ved ikke hvem jeg kan sige det til 

håber i kan hjælpe mig.

Kommentarer

Kære Nadja.

Det er naturligt at have et stærkt ønske om at passe på sig selv, hvis man har haft dårlige oplevelser med kærligheden. Mit bedste råd er at du fortæller din flirt at du holder af ham, men at du har haft dårlige oplevelser og derfor er blevet lidt bange for at springe ud i et nyt forhold. Hvis du fortæller ham det, så kan han bedre støtte dig og så vil han også bedre forstå dig, hvis du beder om at I tager tingene i et langsomt tempo. Hvis han holder af dig, så vil han selvfølgelig også være villig til at give dig den plads og den tid du skal bruge, for at du kan starte et forhold.

Samtidig skal du selvfølgelig også gå ind og arbejde med dig selv og de tanker du har. Husk at selvom du er blevet "brændt" nogle gange af kærligheden, så kan man ikke opleve kærligheden igen uden at åbne sig op og tage nogle chancer - selvom det betyder at man risikerer at blive såret.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke hvad der ligger i det når du siger at "du har været gennem meget med kærester". Hvis det fx er voldelige forhold eller lign. du har været udsat for, så skal du selvfølgelig være ekstra forsigtig. Så kan du evt. skrive her igen og så vil jeg prøve at målrette mig svar :-)

Jeg ønsker dig det bedste og håber at du finder en løsning, så du kan starte et nyt forhold op og blive lykkelig i det.

392

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program