Blive eller ej?

forumspørgsmål

Blive eller ej?

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle skrive dette emne men har virkelig brug for at nogen lytter og evt. kommer med et godt råd.

Okay, jeg er en 19 årig pige som nu har været sammen med min kæreste i snart 8 måneder. Vi bor sammen og elsker hinanden rigtig højt. Han er en del år ældre end mig, men det har aldrig været det som  er kommet imellem os da vi sjældent mærker til det.

Problemet er så bare, at vi stort set intet har tilfældes. Når han kommer hjem efter arbejde i 8 timer, så vil han gerne slappe af foran computeren hvor han endten sidder og programmere, spiller computerspil, eller snakker med nogle internetvenner han har. Til at starte med havde jeg ikke noget i mod det. Men nu er det ved at gå mig lidt på nerverne for jeg føler at han ikke har tid til at lave noget af det jeg godt kan lide, sammen med mig. Jeg synes ikke det er skide spændende at han sidder der ved computeren hver dag, selv i weekenderne. Og hvis han ikke sidder ved computeren og/eller ser tv (på computeren!), så ligger han og slapper af på sofaen eller sover i sengen. Især i weekenden. Når jeg bringer det op at jeg synes vores liv sammen er kedeligt og at vi skulle tage at lave noget sammen og at han virkelig også skal give mig lidt af sig selv, så er hans argument at jeg skal ud og lave noget mere og finde nogle nye venner jeg kan sidde og snakke med fordi han ikke er "god" til at snakke om følelser osv. Jeg har virkelig prøvet at få ham til en hel masse og har snakket god for min sag. Men det ender altid det samme sted. Plus at han drikker øl hver dag for at "slappe af". Han starter når han kommer hjem, og så fortsætter det resten af dagen hvor han intager mellem 9-11 øl indtil han/vi går i seng.

Det er sådan, at jeg er ved at komme mig over en depression, og jeg er stadig på antidepressive piller, og det skal jeg være længe efter at jeg har det godt igen. Jeg har stort set blot gået herhjemme og ryddet op, vasket op, vasket tøj, gjort rent, osv. Jeg er så nu startet i noget skole 3½ time to dage om ugen, og det er super dejilgt. Jeg er rigtig glad for at have fået noget at lave igen selvom det blot er en start. men han synes ikke det er nok. Han kan være lidt hård nogle gange, og hvis man ikke har prøvet at have en depression og været igennem alt det med hjælp, piller osv. så kan man ikke vide hvordan det er. Han har ikke engang prøvet at sætte sig ind i det, selvom jeg har haft foldere jeg har bedt ham om at læse, og jeg har prøvet at forklare ham hvordan det er, og hvad det er jeg har brug for. Han mener jeg skal opgive pillerne, få et arbejde, og tjene nogle penge ind. Jeg spurgte ham om det så var lige meget hvordan jeg havde det og hvad jeg kunne klare, bare der kom penge ind. Og hans svar vare bare "ja!"  Vi har haft en del økonomiske problemer i lang tid, og det plus de ting jeg har skrevet, gør at vores forhold ikke går særlig godt for tiden og det har det faktisk ikke gjort i et par måneder efterhånden. Det går også ud over vores sex liv som jeg ikke mener er noget at råbe hurra for længere.

Jeg elsker ham virkelig højt, og vil ikke miste ham, men er kærlighed nok? Har i nogle gode råd til hvad jeg kan gøre? Jeg har virkelig snakket meget med ham for at få ham til at forstå at vi skal lave nogle ting sammen, men han gider ikke de ting jeg gerne vil, fx. gå ture sammen, spille et spil sammen,... han vil faktisk ikke noget som ikke sker på en skærm. Når jeg siger vi skal noget andet er hans svar altid at vi ingen penge har. Og det har vi virkelig heller ikke, men hvem har sagt at alt skal koste penge? Der er en million ting man kan lave uden at det koster penge, eller uden det koster ret meget! Jeg har virkelig forsøgt mange gange nu at snakke med ham, og det er ved at være godt trættende.

Hvad kan jeg gøre???

 

Hilsen den meget fortvivlende.

Kommentarer

Hej

jeg synes du skal prøve at sende det her du har skrevet i en brevkasse til du kan få noget ordenligt hjælp.

vil gerne have hjulpet dig, men har ikke lige overskudet fortiden.. Derfor prøv at sende det i en brevkasse.

Mvh Felicia

357

har fået snakket med ham, men tak for svaret. Jeg endte med at jeg prøvede at slå op med ham og jeg var helt færdig af gråd og kunne knap nok snakke. Men han ville ikke miste ham, og jeg ville heller ikke miste ham, og han sad og var helt ked af det. Jeg har aldrig set ham så ked af det før. Han sagde at han ville forandre sig. Det syntes jeg ikke var fair at forlange af ham, men han blev ved med at sige han  nok skulle forandre sig og at han ikke ville miste mig og alt muligt sødt og kært. han sagde at han aldrig havde elsket nogen anden pige så meget før eller holdt af nogen på den måde før. Så vi endte med at aftale at vi skulle prøve at få det til at fungere, for ingen af os ønskede at komme ud af forholdet. Jeg ville kun fordi jeg ikke kunne acceptere omstændighederne længere. Og han har virkelig også været mere kærlig og forstående osv. de sidste par dage. Det er dejligt at se sådan en forandring :)

Jeg er glad for at jeg kunne få luftet det hele ud herinde. Det hjalp også til at jeg bedre kunne tænke det hele igennem og at se det nedskreven gav også et perspektiv i hele problemet.

Hilsen den "tidligere" fortvivlende :)

332

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program