Personligt synes jeg ikke at religion skal have nogen styrende form for magt over nogen eller deres opvækst, så hvis I insisterer på at opdrage jeres søn efter hvad der står i en old-gammel bog, så vil jeg kun have ondt af jeres søn, da han ikke er gammel nok til at kunne sige til eller fra endnu.
Hvad jeg vil foreslå i stedet for, er at lade jeres søn selv komme til en konklusion når han er gammel nok til at forstå hvad han siger "ja" til.
Jeg vil ikke gå så langt at kalde det børnemishandling som nogen måske ville, men jeg kan bestemt forstå hvor sådan et synspunkt kommer fra. Jeg synes selv at det kan grænse op til det alt afhængigt af hvor "efter bogen" det bliver, hvis det giver mening?

Jeg håber du kan bruge mit input.