At være indlagt på psyk

forumspørgsmål

At være indlagt på psyk

forumspørgsmål af
Anonym
Oprettet 14 år 4 måneder siden

Normal
0
21

false
false
false

MicrosoftInternetExplorer4

/* Style Definitions */
table.MsoNormalTable
{mso-style-name:"Tabel - Normal";
mso-tstyle-rowband-size:0;
mso-tstyle-colband-size:0;
mso-style-noshow:yes;
mso-style-parent:"";
mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
mso-para-margin:0cm;
mso-para-margin-bottom:.0001pt;
mso-pagination:widow-orphan;
font-size:10.0pt;
font-family:"Times New Roman";
mso-ansi-language:#0400;
mso-fareast-language:#0400;
mso-bidi-language:#0400;}

Er ved at bryde sammen.

 

Jeg hader at være indlagt på en Børn & ungdomspsyk. Hvorfor nåede jeg ikke bare at være død den 14/11 i sted for? Jeg må ikke en gang komme hjem i weekenderne og det er totalt dårligt at være her. Man bliver tvunget til at spise, og det kan jeg bare ikke. Så jeg må ikke lave noget motion. Heller ikke når de har motion på skoleskemaet så må jeg heller ikke. Det er så mega plat. Bare fordi jeg har tabt mig 6 kg…

 

Jeg bryder snart fuld kommen sammen, for jeg kan ikke holde min facade oppe mere. & specielt det Alexander han skrev til min Han skrev: Felicia du er mere syg i hovedet end jeg regnede med. Ja det er jeg vel. Hvis jeg kun har et ønske her på jorden og det er at dø.!

Jeg må ikke en gang gå udenfor alene så skal en som arbejder der med. Os ude i deres have hvor man alligevel ikke en gang kan komme ud fordi der er hegn hele vejen rundt.. Og det er ikke en gang særlig tit jeg må komme ud. For de tør ikke og lade mig komme udenfor hvis jeg pludselig besvimmer fordi jeg næsten ingen ting for at spise. Det er en kamp til hver måltid og jeg hader den kamp. Folk forstår ikke at jeg ikke kan spise. Og så er jeg begyndt at gå til psykiater og hun tester mig for alt muligt med hvorfor jeg ikke kan spise.

 

Har Aller mest lyst til bare at stikke af derfra, men hvordan ? de ville jo alligvel opdage det og så ville jeg få mega meget ballade og det gider jeg heller ikke. Der var også på et tidspunkt, hvor jeg sagde til min mor at jeg havde lysten til at stikke af, så sagde hun det til de ansatte og så skal de følge mig over i skolen hver gang jeg skal ud af afdelingen det er bare så sygt.

 

Jeg håber på en måde at jeg kan gemme mig under dynen, og aldrig vågne op igen. Jeg vil seriøst bare gerne væk fra det her sted. Help Me.

Smil Fra Felicia

Kommentarer

Hej Felicia

Jeg kan godt forstå du synes det er svært at være indlagt. Det må være rigtig hårdt at du ikke kan bestemme selv. Det må også være rigtig hårdt hver dag at skulle snakke med nogen om det der gør ondt indeni. Specielt hvis man har det rigtig svært ved at åbne op overfor andre ligesom du har fortalt i andre debatindlæg at du har.

Selvom det er hårdt og uoverskueligt lige nu, tror jeg på at det kan lykkes for dig at få det bedre...men du bliver nødt til at lukke de voksne omkring dig ind. Lad din facade falde og hjælp dem til at forstå hvordan du har det. Jo mere de forstår, jo mere kan de hjælpe. 

Jeg tror du har ret i at det ikke hjælper at stikke af. Giv dig selv og livet endnu en chance. Hold fast i håbet om at det kan blive bedre...bliv og kæmp.

DeBedsteHilsner

Niels-Christian

499

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program