denne historie er dedikeret til jer, der enten overvejer at tage sit liv, eller allerede har gjort det. Ja, i gør en ende på sorgen tristheden og lidelserne, men i gør også en ende på glæden og kærligheden!

Hun stod for sig selv ovre i hjørnet af køkkenet. Hun måtte selvfølgelig ikke røre noget, for så ville maden bare smage af en billig luder. Luder. Det var det hun var. Hun lod sin far have sex med hende så snart hun trådte ind ad døren derhjemme. Og hendes mor var der ikke til at hjælpe. Hun var indlagt med kræft, og ville sikkert dø på hospitalet. Den eneste som "kunne hjælpe" hende, var hendes psykolog. Men han hjalp ikke. Tværtimod. Han tog hende på brysterne og havde flere gange prøvet at give hende blowjob, men uden held. Hun var bare løbet ud på det nærmeste toilet.

Hun gik hen til din gruppe, og tog forsigtigt kniven op. Det var en lille kniv... Men den kunne sagtens slå ihjel hvis det skulle være. "Hey, se lige der! Endelig er du kommet til fornuft. Bare slå dig selv ihjel allerede...." Casper smed hænderne i vejret, og gik hen til hende. Han tog hende på brysterne. Hun prøvede at bakke tilbage, men Casper var højere OG stærkere end hende, så det gik ikke. Hun fik ikke gjort andet end at svaje lidt rundt på gulvet. "Bare rolig, du. Jeg tror godt Satan kan lide misfostre." Hviskede Casper i øret på hende og maste hende på brysterne... Et misfoster... Det var hvad hun var.

Et lavt, alt for slankt misfoster med øjne som blege safirer, en lang brun page der altid var redt som en form for wet look, og former der ALDRIG ville komme til at passe hendes krop. "Hva'!? Stener du luderpige?!" Casper stak sit hoved helt hen til hendes. "Åh, undskyld.. jeg... Undskyld." Hun snublede over ordene af bar skræk, og løb ud af klassen.

Ingen vidste hvor hun skulle hen. Hun vidste vare at hun skulle væk fra det her helvede. Væk fra hendes psykolog der tog hende på kroppen. Væk fra Casper der ville se hende død. Væk fra hendes far der voldtog hende hver eftermiddag. Væk fra verden.

Hun var nået ned til klassen. Der var tomt og stille. Hun styrtløb ned i enden af klasselokalet, og rodede febrilsk efter noget i sin taske. Hvorfor var den her ikke!? Tårerne var begyndt at gøre hendes kinder våde. Endelig fandt hun det hun havde ledt efter. En pistol. Hun havde hugget den fra sin far, eftersom han var politibetjent. Det var virkelig en vidunderlig ting...

Hun kiggede rundt i klasselokalet... Kiggede ud af vinduet. Der sad en fugl. Det var vist en solsort. Uden rigtig at tænke over det, førte hun pistolen op til panden. Den var kold. Det her skulle bare gå hurtigt. Det skulle bare overstås. "Jeg hader dig far. Jeg hader dig Casper. Jeg hader dig psykolog. Undskyld, mor." Hviskede hun stille, også - hurtigt, hurtigt - trykkede hun på aftrækkeren. BANG!