Jeg synes ikke at man kan snakke om hvorvidt unge har RET til at forsøge at begå selvmord. Jeg synes, at det handler om at omgivelserne har PLIGT til at hjælpe et menneske, der er så fortvivlet at han/hun forsøger at tage sit eget liv. Jeg mener, at det både de nære omgivelser så som familie, lærere og pædagoger, der har et ansvar overfor de unge og at samfundet har et ansvar for at skabe muligheder for at de unge kan få hjælp til at tackle deres problemer på en mere hensigtsmæssig måde end ved et selvmordsforsøg.

Jeg håber virkelig at det er de færreste voksne, som ikke tror på en ung, der fortæller om sine selvmordstanker eller andre problemer. 

Jeg tror, at de fleste unge der forsøger at begå selvmord ikke har et ønske om at dø. Jeg tror, at det i de fleste tilfælde handler om at de står i en uoverskuelig, smertefuld situation og ikke kan se andre muligheder for at slippe væk. Jeg tror at langt de fleste har et ønske om at nogen skal opdage dem og hjælpe dem med de problemer, der har gjort deres liv så uoverskueligt og pinagtigt.  

Jeg har aldrig forsøgt at begå selvmord, men jeg har ofte selvmordstanker.

Mit bedste råd til andre, der går rundt med selvmordstanker, er at snakke med nogen om deres tanker og om hvordan de har det. Det kan fx være forældre eller andre familiemedlemmer eller en lærer eller en anden voksen man har tillid til. Man kan også vælge at skrive til rådgivningschatten her på Cyberhus eller børnechatten på Børns Vilkårs hjemmeside. Derudover er der forskellige telefonrådgivninger hvor man kan ringe og snakke om sine tanker/problemer fx Børnetelefonen eller livslinien.

Det er dumt at begå selvmord, og det er dumt at prøve. Men det er en ting, som alle en gang i livet tænker på, så det er uundgåeligt at nogle vil føre det ud i livet.

Ingen har ret til at tage livet af dem selv, men der er heller ingen der har ret til at forhindre andre i det. Synes jeg. Man har pligt til at prøve at hjælpe personen.

Det bliver noget usammenhængende noget det her.. -.-
De efterladte efter et selvmord, vil altid være i dyb sorg, hvadenten det er en ung eller voksen.

Jeg har selv forsøgt selvmord, og når man kommer så langt ud, er det dvært at tænke på de efterladte. Det vigtigeste er, at der skal være nogen omkring en, man stoler så meget på, at man kan komme til dem altid, selv efter skaden er sket, så den kan nå at blive afværvet!

Men som Gråspurv siger, har man tanker om selvmord, skal man have hjælp! Og det er, når vi snakker om unge mennesker, de omkringværende voksnes ansvar.

Der er noget jeg ikke helt forstår, det er du selv har prøvet på at tage dit eget liv, men uden held. Så må du jo også synes at folk har ret til at gøre det fordi du selv har gjort det. Så synes jeg ikke man kan sige at de har mindre ret til at gøre et forsøg ligesom du har gjort. Det synes jeg ikke man kan sige når man selv har prøvet på at begå selvmord, lige meget hvad grunden til det er!

Jeg har også selv prøvet at begå selvmord. Men jeg har det sådan at nu hvor jeg har været så langt nede , lige der hvor man kun så døden i øjne, så kan man kun komme op igen. Men hvis en person sagde til mig at han/hun havde selvmordstanker/eller siger at han/hun vil prøve på det, så føler jeg ikke, at jeg kan sige at det skal du ikke gøre fordi det er rigtigt dumt. Når man selv har været så langt ude, og prøvet på det. For man kunne jo godt have været død i dag.

Men det hænger nok ikke sammen men sådan føler jeg det!

Jeg har selv haft mange selvmordtanker, men de kommer og går, så jeg har ikke ført dem til livs.

En af mine rigtig gode veninder begik selvmord for ca. 4 måneder siden, og jeg savner hende helt vildt. Jeg fik et brev fra hende hvor der stod hvorfor hun gjorde det.

I hendes tilfælde, havde hendes forældre alt for store krav til hende, og hendes onkel slog hende. Da hun sagde til sine forældre, at hendes onkel var voldig imod hende troede de ikke på hende, og hun blev familiens 'sorte får'. Hun prøvede også at tage en seriøs snak med sin mor om, hvor dårligt hun havde det med livet. Hun blev ikke taget seriøst. Da hun ikke kunne holde til det længere, tog hun først en masse piller og hængte sig i familliens stue. Hun havde også lagt et brev under hende hvor der udepå stod 'i troede ikke på mig', og hvor der så var en lang forklaring inde i.

Jeg synes at unge selv må bestemme, om de vil forlade livet, eller ikke. Det er deres liv, så jeg synes at de har ret til det, hvis de vil, og ikke ønsker mere. Nogle har kun et ønske om at, og så er det nok bare bedst for dem at dø, i sted for de skal have hjælp, og hvis de ikke gider tage imoden hjælpen, så er det jo spild af tid.

Nogle voksne synes det er noget pjat og ikke tro på at man ønsker at dø imens andre tager det totalt alvorlig.  Men jeg tror ikke rigtig de ved hvad de skal sige, hvis de oplever nogen tale om det eller har prøvet på at begå selvmord.

Jeg tror nogle unge har det dårligt med at det ikke lykkes, fordi de kun vil dø.Jeg tror det er svært for dem at begynde livet igen, fordi de ikke viste de skulle overleve.  Mens andre har det godt med det, fordi det kun var opmærksomhed de ville have

Jeg tror heller ikke det er sjovt for dem som står tilbage, men jeg synes at de skal se det fra den unges side af, at det nok var det aller bedste, for den person.

Ja jeg har haft selvmordstanker og jeg har også rigtig mange selvmordsforsøg bag mig. & jeg har kun et ønske om at dø. Jeg har overhovedet ikke lyst til livet...

Jeg giver dig fuld kommen ret Mille.

Hej.

Jeg er en dreng på 12 år, der også havde selvmords tanker i over et halvt år, og fik det rigtigt dårligt med det.

En dag kom jeg op og skændes med min mor, og så kom jeg til at nævne selvmord, hun trode heldigvis på mig, men hun sagde at hun havde regnet med at det ville komme før eller siden, fordi jeg så min onkel som var 21 år, hvor jeg var 4-5 år ligge ude i min morfars baghave, og havde begået selvmord, få timer før.

Min far sidder også inde, der er politi tilhold, så han skal være 100 meter væk fra mig og min mor, han har også gjort en 14 årig gravid, hvor han er 36 år, så i samlede dom fik han 2 år for at opsøge mig og min mor, og for at gøre en 14 årig gravid.

Men jeg har fået hjælp fra komunen og skolen, det var sådan at jeg skrev afskeds sms`er til mine venner, og blev hjemme fra skole næste dag, uden skolen og min mor vidste det, så en af mine venner begyndte at græde om morgen oppe i skolen, fordi han var bekymrede for om jeg havde gjort det, så sagde han det til vores lære som så sagde det til inspektøren, som så ringede til min mor,.

Hun var rigtig bange for at jeg havde gjort det, så jeg ringede til hende.

så ringede hun til skolen som gjorde så mine venner fik hjælp af psykologer.

P.s jeg vil råde alle der har tankerne i baghovdet at sige det til noen, så i kan få hjælp med det samme, og lade være med at forsøge på at gøre det.

De må da selv bestemme hvad de vil gøre.. så det er da ingen der skal bestemme over. ! (latterligt)

jeg har selv haft få selvmords tanker, og jeg har skåret i mig selv' da jeg blev meget såret'

og mine venner har haft veninder der begik det sammen, af deppremention ^^.

Jeg har prøvet på at begå selvmord, og jeg cutter :'( jeg fortæller min mor det hvergang og dette er faktisk ikke ret længe siden og da min mor fik det at vide græd hun, så jeg græd også, men jeg går stadig med de tanker og føler ikke jeg vil leve selvom det meget egoistisk, men jeg syntes ikke det okay at gøre det men jeg syntes faktisk at det okay at fortælle men gerne vil for så kan man få hjælp, mig og min familie skal til at gå til psykolog.

hej er lige kort min mening

selvmord er noget af det mest egoistiske man kan gøre

og jeg er x-cutter, med lige for øjeblikket svære spiseforstyrelser plus en lettere deprision. jeg har intet forhold til min mor, og er helt respektløs over for hende. min far har ikke tid til mig. og på trods af det holder jeg mig igang. jeg har lyst til at dø, hele tiden for at det ikke skal være løgn, men for at glemme det har jeg misbrugt utallige former for smertestillende, og andre piller jeg stadig ikke ved hvad er . min mor og far har været gift i snart 20 år, de skændes hele tiden, og det er gået ud over mig, på den måde at jeg ikke kan føre en samtale med dem.

så folk der kender nogen der har selvmordstanker burde virkelig prøve at hjælpe, selvom det er en svær situation at tackle.

og til forældre ! så lad da forhelved vær med at sende jeres børn til psykologer og læger flere gange vær måned, det er ikke en hjælp hvis ikk man gør det af egen 100 % fri vilje UDEN  at føle sig presset

Jeg har selv haft selvmordstanker og et enkelt halvhjertet forsøg, har jeg også bag mig.

Jeg synes overhovedet ikke man kan tale om selvmord som egoistisk. Den person som sidder i det, kan ikke se andre udveje selv, ingen løsninger, kun den ene; døden. Det er ikke noget man gør, for at ramme andre eller for kun at tænke på sig selv.

Derimod ser jeg på selvmordet som dybt tragisk for Alt liv har værdi. Der er altid noget smukt i livet - nogle gange skal man bare have hjælp til at se det. Og det skylder man, den som sidder med tankerne - hjælpen. Man kan ikke bare forvente at den suicidale selv beder om hjælpen eller overhovedet vil tage imod den. Men det Skal forsøges. Og det kan altid lade sig gøre at få det bedre, den som sidder i det, kan bare ikke altid se det. Så må man bære håbet, for den person, og troen. For det kan man.

Det andet, svarer lidt til at en anoreksiramt får lov at sulte ihjel, fordi H*n er så syg, at h*n ikke kan tro på det bliver bedre. Men Her griber man jo ind, med tvang. Det er et helvede, men hvis det er dét, der skal til for at få det bedre, så er det jo sådan det er. Og jeg tror at når man endelig får det bedre, vil man være taknemmelig og se det i et helt andet lys.

De efterladte efter et selvmord, vil sikkert stå med en masse ubesvarede spørgsmål, oveni den dybe sorg. Det må være meget hårdt og jeg har den dybeste respekt for mennesker der står, eller har stået den situation igennem.

- Ann.

Jeg mener bestemt ikke at man kan sige det er dumt. At melde ud at noget unge gør er dumt, er jo netop det der er problemet.. I ungdommen mangler man støtte, man skaber sine "rigtige klipper," og de er til tider meget ustabile. I ungdommen mener jeg at man lærer at se verden fra sider man slet ikke ønsker, når jeg skriver det mener jeg jo ikke livet er en negativ ting. Man slår bare op for nogle helt nye sider af den, og ofte tror jeg unge bliver mere skræmte af det de ser, end ældre folk der har følt skuffelse mange gange før.

- Jeg husker ikke hvem men en mand har engang sagt: "Jeg tror ikke på reinkaranation, for hvem vil gennem teenage årene to gange."

Teenage årene bringer meget glæde og nye sider af livet, mere ansvar.

Men følelserne bliver til tider for meget, man føler presset er for stort, fra alt for mange. Man har ikek lyst til at leve, måske er en forældre alkoholiker, måske er man skilsmisse barn og føler sig efterladt og glemt af den ene forældre, måske er det problemer med søskende, måske en stedar eller stedmor, skolen er noget trælst noget der bare skal overståes, sporten vil man så gerne, men jobbet kommer oven i. I teenage årene vil vi så gerne alt, og det har sine svar ved pludselig depresion, eller trang til cuttig, bare en pludselig forsvinden. Og hvis man så føler at det der hjemme ikke virker helt optimalt, går man indebrændt, alene og holder tingene for sig selv.

I unge mennesker der læser dette skal bare vide, at i er gode nok. Selv de triste dage er der en endne på. Livet i disse tider er beslastede, men tæk på år i runder de 80 og kan sige med stolthed: "Jeg klarede teenage årene." Så vil jeres børnebørn finde styrke kan jeg love jer!

Pas nu på derude!

Jeg er selv 15...

 Min lære siger at jeg ikke har nogen fremtid min mor tror ikke på mig min lærere er pænt syge 

Mine 2  bedste venner skal gå ud i 7vne fordi at min ene ven er blavet taget til DM Træning og min anden ven kan synge så De der engle flyver .. Jeg tør ikke det ligger en kniv lige ved siden af mig. jeg er 12. . .

jeg synes det er en ret man har, hvis man ikke gider at leve mere, så har man da selv ret til at tage den beslutning, jeg har selv prøvet på det med piller, men blev bare dårlig i nogel dage, nu går jeg igen og overvejer det, men det skal ikke være som sidste gang!! har søgt en masse på hvordan og hvorledes, da jeg ikke vil lide flere dage, men bare et døgn, også er jeg væk.. jeg har en datter på fem og, og jeg ved udemærket at det er egoistisk!! men jeg føler ikke at jeg kan mere, og føler hun har fortjent bedre, jeg har en depression og får medicin for det, ser psykolog læge og psykiater.. men synes aldrig jeg komMEr nogle vegne, så hvorfor forsætte et lorte liv.. ja jeg vil skuffe og gøre dem der står tilbage ekstremt kede af det, men skal jeg så bare lide fordi ellers bliver de kede af det?? jeg venter på en veninde kommer, så jeg kan gå mig en tur, har pakket mine piller ned i poser også sker det. havde bare brug for at sige det.. også fordi min familie godt ved det, så bliver der truet med indlæggelse, men så må man jo lyve og sige man er på bedre tanker nu..

men ja min pointe er, det er dit eget valg!!!

jeg er en pige på 18 år, og har virkelig lyst til at tage mit liv.

men alligevel er jeg rigtig bange for at gøre det

Orgha, det er virkelig et forfærdeligt emne. Jeg sidder til eksamen og skal til at lave om identitet og ungdom, og et eller andet sted synes jeg bare at sådan noget her skal med, for helt ærligt, så tror jeg ikke at der ikke er nogen overhovedet som kender nogen som kender nogen, der endten har haft selvmordstanker, eller har forsøgt. 

min holdning er, at jeg virkelig synes det er forfærdeligt, men hvis man forsøger er det egentlig mere et råb om hjælp, end det er et forsøg på at dø. der er så mange metoder, så hvis man virkelig ønskede at dø, ville det ikke være svært. 

Please, skriv nogle svar jeg kan bruge. :)

Jeg har selv prøvet på at begå selvmord op til flere gange. Jeg er cutter og andre former for selvskadende. Jeg er blevet tvunget til psykolog. Jeg var meget imod det i starten, jeg var sikker på jeg kunne ordne mine egne problemer selv. jeg ønskede ingen form for hjælp. Selvom jeg stadigvæk har det svært, er jeg den dag i dag glad for at jeg bliver tvunget til prykolog. Jeg har ydet rigtig godt af det, og jeg ser lidt lysere på nogen ting Jeg har stadigvæk mange selvmordtanker, og jeg skal ind på Psykiatrisk center i risskov.

Jeg mener at voksne, har god grund og ret til at gribe ind, hvis personen oplever en have det svært. og magter den voksne det ikke, er det en god ide så at fortælle det videre til nogen der gør.

Jeg kan ikke rigtig sige om man har ret til det eller ej. Det har intet med ret at gøre jo. Det handler jo om at der er en der har det svært. Og så kan man jo ikke bare sige det har du ikke ret til. Og hvis personen så gør det, kan man ikke bare se på det som et andet tyveri eller sådan noget, der skal der gribes ind.

De voksne som er omkring mig, de er blevet meget forskrækkede ogg bekymrede ver gang jeg har prøvet selvmord. Og hver gang har jeg fået tvunget hjælp hvis man kan sige det sådan. Når jeg er i de perioder synes jeg at de kun gør det for at være onde mod mig, men det gør de ikke.

De fleste voksne har ikke synes det er noget pjat, tværtimod har de taget det meget alvorligt.

Personligt er jeg på en måde selv blevet flov hver gang det ikke er lykkedes, man står tilbage der og ser så mange kede af det. Det er jo ikke noget man bare gør for sjov en dag hvor man ikke ved hvad man skal lave. Så jeg har det virkelig dårligt med det bagefter, samtidig med at jeg er sur på mig selv over at det ikke lykkedes.

Håber det var lidt der kan bruges. HIlsen den anonyme.

altså jeg sys ikk man kan umyndiggøre folk ved a sige de ikke har ret til selv a bestemme om deres liv er værd at leve.... men jeg sys så heller ikk samfundet gør en hylende hattefis for dem der har opgivet livet....

men så vidt jeg har forstået på mig selv og venner der har selvmordstanker eller forsøgt a bega elvmord, er det ikke lysten til a dø der styrer dem, men lysten til ikke a leve.. simpelthen bare holde op med a eksistere....

selv har jeg forsøgt nogle gange, men har måttet indse a heller ikke dét ka jeg gøre ordentligt.. og det er fandeme godt nok ydmygende a vågne i en hospitalsseng og måtte indse a det ikk lykkedes...

hej alle sammen (:

faldt lige ind på siden efter som jeg er i gang med at skrive større skriftlig opgave om selvmord.

når men her er min svar/erfaringer..

 jeg mener ikke selvmord er okay, der er alt for mange der står tilbage med en sorg og et savn resten af livet. jeg synes det er virkelig ærgeligt at der i danmark ikke bliver taget større hånd om de mennesker som har burg for hjælp! der bliver skåret ned på sengepladser på hospitalerne fordi vi skal sparre, men der er desværre også bare mere og mere brug for de senge pladser!

at stå tilbage efter et selvmord: det er ubeskevligt, den smerte kan ikke beskrives! man går i chok og kan ikke forstå hvorfor ved kommende tog sit eget liv. man gennem går en masse faser for at komme igemmen sorgen, men man kommer jo i bund og grund aldrig helt ud på den anden side, for det ville altid være en del af den man er og man vil skulle leve med det savn og spørgsmålet om hvorfor resten af sine dage, men man lærer at "leve med det" og få en normal hverdag til at fungere igen.

* your on my heart just like a tattoo ~i'll allways have you<3*

sommerfuglen (:

 Jeg er 13 år gammel og har haft selvmordstanker i to år det her år hvor jeg blev tretten blev det værre mine forældre skændes hver eneste dag og jeg skulle høre på det hver aften og kunne ikke sove fordi de råbt og skreg jeg kunne høre hvordan min far slog min mor og at hun græd hun græd hverdag jeg kunne slet ikke være glad en måned efter blev de skilt og min far flyttede en time væk fra der hvor vi boede jeg så ham aldrig længere han ville ikke se os. Og jeg elskede ham ikke er det ikke meningen man skal elske ens far? det er det jeg tænker men det gør jeg ikke og jeg er så ked af det hver eneste dag græder jeg mig selv i søvn jeg står op hver morgen kigger på mig selv og græder jeg synes jeg er for tyk og alt alt for grim når jeg går i byen har jeg ikke lyst til nogen ser mig jeg vil bare gemme mig langt væk jeg har en bedsteveninde og hun hedder anne en dag startede der en nye pige og jeg blev så glad for hende hun var helt ligsom min bedsteveninde. men efter lidt tid blev min bedsteveninde også venner med hende og anne min bedsteveninde gad mig ikke mere og sagde at hun hellere ville være veninder med hende den nye pige de var sammen hver dag og hun var jo min veninde hun tog det ja det var som om hun tog alt for mig dengang jeg var ensom efter skole gik jeg ind på mit eget værelse og græd tog en saks og prøvede virkelig at begå selvmord men jeg kunne ikke få mig selv til det og min mor hun spurgte tit om der var noget galt fordi jeg spiste aldrig med var altid nede på mit værelse og prøve på at skære i mig selv fordi jeg vil så gerne væk fra det her jeg kan ikke mere!! hjælp mig for jeg prøver og prøver det sker virkelig snart jeg kan ikke det her mere JEG VIL IKKE LEVE MERE MIT HÅNDLED ER FULD AF BLOD FORDI JEG PRØVER DET KAN BARE IKKE SKE VIL PRØVE MED PILLER SNART SÅ SÅ HJÆÆÆÆÆÆÆÆLP DOG JEG HAR IKKE EN ENESTE VEN ELLER VENINDE AT SNAKKE MED OM DET HER )-:

jeg har selv prøvet at begår selvmord men jeg syntes ikke selv at jeg havde RET til det men det tænker man altså ikke lig på når man er i den siturtion. jeg fortryder det selv meget den dag i dag men man an jo ike lave om på det. der er ikke nogen der har ret til det, men der er heller ikke nogen der har ret til at stoppe personen, derimod har man pligt til at hjælpe et menneske der er så langt ude at man ike har lyst til livet mere. det er en rigtig dårlig ide at begå selvmord det er jo entlig ikke fordi at man har lyst til at dø men mere at man har brug for nogen at snakke med og få problemerne løst. altså hvis jeg fik afvide at der var en der havde selvmord tanker ville jeg helt klart prøve at ale den person fra det, men jeg har ikke ret til at sige det må du ike for det er jo ikke mit liv. altså hvis nogle har lyst til det fair nok men jeg ville helt klart ike anbefale det til nogle hvis i forstår hvad jeg mener. 

hilsen Ditte

hej jeg er cutter og nyder når jeg gør det min mor har bare desværre taget kniven fra mig og alle pillerne har hun gemt jeg kan ikke klare det mer alt er noget lort og for en uge siden ville jeg begåselvmord og om natten da kl var 02.00 skrev jeg farvel til min bedste veninde hun ringede til min mor med det samme og hvis det ikke hade været for min veninde så hade jeg ikke været her i dag . og nej jeg gider ikke høre på folk skriver jeg syntes du skal snakke med nogen men nej for det hjælper mig ikke jeg tænker på selvmord hver dag jeg skal besøg en ven i dag hvor vi lige skal side og snakke lidt sammen og når jeg så går derfra så har jeg ikke tænkt mig at tage hjem igen jeg har tænkt det meget igennem og det er den beslutning jeg har taget for intet kan hjælpe mig ....

hej jeg er cutter og nyder når jeg gør det min mor har bare desværre taget kniven fra mig og alle pillerne har hun gemt jeg kan ikke klare det mer alt er noget lort og for en uge siden ville jeg begåselvmord og om natten da kl var 02.00 skrev jeg farvel til min bedste veninde hun ringede til min mor med det samme og hvis det ikke hade været for min veninde så hade jeg ikke været her i dag . og nej jeg gider ikke høre på folk skriver jeg syntes du skal snakke med nogen men nej for det hjælper mig ikke jeg tænker på selvmord hver dag jeg skal besøg en ven i dag hvor vi lige skal side og snakke lidt sammen og når jeg så går derfra så har jeg ikke tænkt mig at tage hjem igen jeg har tænkt det meget igennem og det er den beslutning jeg har taget for intet kan hjælpe mig ....

Hej med dig

Det lyder til at du har det rigtig svært lige nu.

Selvom du ikke har lyst til at snakke med nogen, synes jeg du skal give livet en chance, for jeg tror på, at der er nogen der kan hjælpe dig.

Det er svært at gå rundt med selvmordstanker alene, jeg synes derfor du skal kigge forbi chatten og snakke med en voksen rådgiver om hvordan du har det.

Du kan også prøve at ringe til livslininen på tlf. 70 201 201. Der sidder voksne der er vant til at snakke med unge der har mistet modet på livet.

De bedste hilsner

Camilla

Koordinator i rådgivningen

man bestemmer selv man! voksne kan ha fucking stor skyld i unge begår selvmord  og mine tanker går ud på og dø af over-dosis stoffer pga politiet&systemet så fuck jer man