Tik tak,tik tak vækkeruret ringer endnu en dag i helvedet, Hvornår stopper det, Hvorfor kan det ikke bare lykkes, når det hele er blevet så lige meget, Hvorfor kan man ikke bare dø helt, når man allerede er død indeni, Men det er bare ikke nok til at være død.

Har ingen overskud til noget mere, har ingen lyst til noget. Det eneste jeg har lyst til er at dø. Sove smerten væk, og bare sove for altid. Ingen skal bestemme over mig. Ingen skal gøre noget. Det er bedst for alle, hvis jeg ikke var der.

Det bliver værre for hverdag der går en til dag i helvedet, hvornår stopper det, hvornår giver min krop op. Hvornår kan den ikke holde til alle de der forgifninger. Hvornår bliver jeg ikke opdaget!

Skal man virkelig leve 1000 vis af år, når man bare gerne vil falde hen, stille og roligt. Falde så langt ned at man ikke kan komme op igen, og ender i døden. Væk fra alt had der har med København at gøre, Bare væk, fra en hverdag som ikke er til at holde ud, fordi den skal se så perfekt ud, og hvad er den, den er jo slet ikke noget, Det er et rent helvede at leve i. Smilet forsvinder aldrig ingen kan gennemskue mig, selvom det nok ville være mit ønske. Når jeg ikke kan holde tårende tilbage, vender alle bare ryggen og går. Jeg har meldt mig ud af magtkampen, jeg kan ikke finde ud af den mere. Jeg vil bare forsvinde for evigt og altid, forsvinde, ud af det her. Som jeg ikke kan stå i. Selvmordet, bliver mere og mere rigtig for hver dag der går, men Hvad så hvis det bliver opdaget igen?

Cirkeline.