Jeg ved godt digtet/historien er lang, men jeg beder dig: Læs den færdig! Og smid en kommentar, når du har læst den

Er jeg på afgrundens rand?
Jeg kan ikke se en pind for mig
Det hele er så mørkt
Tør jeg springe ud i det?
Jeg tænker, tænker på hvordan livet har været indtil nu
Mine tanker er slørede, men noget står mig klart
Jeg må væk herfra, mine grænser er nået
Undskyld jeg ikke har været mig selv på det sidste
Stille, trist til mode og fraværende
Tænkning gør det ikke bedre kan jeg mærke
Hvad søren skal jeg gøre?
Skulle jeg ringe til nogen, og bare snakke om det?
Jeg er fanget i fortvivlelsens stærke og strenge spind
Det ville være ondt at gøre, mod mine sande venner
Jeg ved de holder af mig, og jeg elsker dem
Havde jeg ikke haft dem, havde jeg været fuldstændig alene
Pludselig ringer telefonen, og jeg opdager, hvor jeg er henne
Jeg har åbenbart stået og grædt på toppen af skolens tag
Det er en af mine lærere, der undrer sig over, hvor jeg blev af
Mig, som ellers altid plejer at komme til tiden efter pauserne
Heldigvis er det en lærer jeg stoler på, så jeg siger det, som det er:
"Jeg kan ikke mere, jeg kan ikke. Du må hjælpe mig med at ende det!"
Det vil han ikke, men han lover at hjælpe mig på anden vis
Jeg lægger røret på, stiller mig hen til kanten, og springer
Skriger, det gør jeg ikke. Jeg er sikker, det er det her jeg vil
Læreren fra før er gået ud på skolen terresse, for at få lidt luft
Han hører noget, der kommer susende, og det viser sig at være mig
Han når ikke at gribe mig, men det gør ikke noget
Jeg ligger nu der på terresen med et brækket lårben og en forvreddet skulder
Det næste jeg husker er, at jeg grædende holder om min lærer
Det længste kram jeg nogensinde har givet noget menneske

Han holdte, hvad han lovede, og hjalp mig
Gennem det hele faktisk
Aldrig har jeg været så taknemmelig, for ingen har hjulpet mig så meget før
Jeg husker stadig de ord han sagde, da jeg landede:
"Der kom du da, som sendt fra himlen, hvá?"
Jeg er helet nu, næsten da. Men jeg vil aldrig glemme den dag
Og det vil læreren nok heller ikke..
Om situationen vil gentage sig, er ikke til at vide
Men så vidt tror jeg ikke jeg kommer igen
Så ringer jeg i hvert fald efter/til nogen først!