Hey.
Er en pige på 18 år, der går på gymnasiet.

Siden november 2012 har jeg haft problemer med skolen. Jeg trives slet ikke. Jeg har snakket med skolevejlederen, og hun skullu komme at snakke med klassen. Nu er det sent i Januar, og hun har stadig ikke været her.
Jeg har tænkt mig at gøre 2.s færdig til sommer, og så vil jeg tage på bibelskole, da jeg trænger til et år fri, og det er en god mulighed.

I november sagde jeg til min rigtig gode ven, H, at jeg ikke kunne sms'e og ringe til ham mere, da det ingen mening gav at skrive sådanne beskeder til hinanden, når man ikke mener det alligevel. (Jeg elsker dig osv.)
Jeg prøvede så at ikke have nogen kontakt med ham overhovedet, resten af 2012, og det lykkedes mig ret godt. Så ham kun 2-3 gange, før vi igen mødtes på en camp. Jeg var glad for, at han var der, for vi blev gode venner igen.
På den samme dag, hvor jeg havde sagt til ham, at jeg ikke gad mere, var jeg faldet for en anden - A. Mig og A havde noget kørende indtil den camp, hvor mig og H blev gode venner igen. A og en anden pige, R, snakkede meget sammen på campen, og jeg fik en mistanke om, at de var blevet gode venner.

Det er nu 2 uger siden, og her i weekenden fik jeg en besked af ham på facebook:

"Hej E. :)
Jeg må bare sige til dig, at jeg er forelsket i en anden pige, og vi har noget kørende.... Du er en sød pige, og jeg gidder godt at være venner, men det er ikke muligt, at det er mere. Du må undskylde, at jeg gør det på den her måde, og om jeg sårer dig, det er ikke meningen, men jeg syntes at det var det bedste, at du vidste det... Dette er ikke en joke eller facerape, jeg mener det. Om der er noget, så siger du bare til :)"

Jeg er helt knust.
Jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre :( Den, som jeg troede, jeg kunnu stole på, M, har skiftet side, og hjælper R og A med at komme sammen.
Jeg har lige mistet min bedste veninde, L, fordi hun har skiftet mig ud med O... Hun har blokkeret mig på facebook, og vil ikke svare mine sms'er, eller når jeg ringer til hende.

Jeg føler bare, at min verden er ved at falde sammen. Hver gang, jeg falder for en dreng, så siger jeg til mig selv, at jeg ikke skal falde for ham, for det ender galt alligevel. Men jeg falder alligevel for ham, og når jeg så endelig indrømmer det for mig selv, og begynder at gøre noget ved det, så vi måske kan gøre noget sammen, så ender det galt. Hver eneste gang!

Jeg prøvede at skære i mig selv igen. Gjorde det i 8. klasse for "sjov", fordi min veninde gjorde det, og ville have mig til at gøre det også, for hun ville ikke gøre det alene. Vi skar hjerter i hånden (Vi er ikke veninder mere)... Denne gang ville jeg ikke gøre det på et synligt sted, så jeg skar mig lige ved bikini linjen. Det lykkedes mig ikke - jeg kunne ihvertfald ikke se blod. Jeg ville se blod :S

Hjælp mig </3