Nu prøver jeg at gøre en lang historie kort:

 Min Mor og far har og har haft mange problemer i deres forhold.

Min far er psykisk syg, noget borderline lignende. Han er kommet i en terapigruppe, men skal først rigtig begynde i den til marts.

Mine forældre har skændes rigtig meget i de sidste 3 år, det begyndte lige efter min mormors død. Det har foregået i perioder. Når en periode 'endte' fortalte de mig altid: Det skal nok gå, nu stopper det, vi vil aldrig skændes mere, det lover vi osv. DET SKETE BARE ALDRIG!. De begyndte altid at skændes igen, på den måde har de ligesom mistet noget af min tillid.

Mim mor har meget gerne villet skilles, og mange gange har jeg også bare ønske at det kunne stoppe med en skillsmisse. Men det skete aldrig, min far ville ikke.

Her for 2 måneder siden begyndte de i noget familie terapi(de har før gået i parterapi, det hjalp bare ikke). Mig og min lillebror var også med til samtaler og det hele, denne gang troede jeg virkelig at det var stop!. De havde ikke det samme uafsluttede grufulde kampe som før. Men så i forgårs tog fanden ved dem begge to. Et kæmpe skænderi for ørne af både mig og min lillebror.Min far havde haft en meget kort lunde den uge!

Min mor sagde også til mig (mens jeg græd):"skat hvis du kan sidde og græde, uden at den person du elsker allermest giver dig kærlighed/omsorg/trøst, så får du det aldrig fra den person". Hun hentydede self. 'person' til min far.

Da det kun var mig og min mor tilbage (de andre var gået i seng) snakkede vi i lang tid. Hun sagde at nu skulle de skilles en gang for alle. Og at min far var alvorlig syg, ting som jeg endelig godt var klar over. Det gjorde bare ondt at høre dem igen og igen. men nu er der bare som om, at det er glemt, mine forældre har opført sig som om intet var sket, og nu har jeg bare følelsen af at blive hevet rund i manegen, fordi jeg ike aner hvad det gik ud på.

Apropo den mislykkede farfigur jeg har, har jeg ligesom fået en ny... min lærer. Jeg er rigtig glad for ham og sådan. Jeg har ligesom den lyst det behov for en far, i min verden skulle det være ham der kyssede mig på håret som en far gør. Han har selv en lille datter, der er ligesom noget i hende som jeg også genkeder fra mig selv...