Hej Jes

Jeg har ikke selv OCD eller kender nogen som har det, men har i en længere årrække haft en spiseforstyrrelse som var svær at tale om, men som jeg heldigivs er ovre nu. Jeg syntes det var pinligt at gøre ting som andre ikke forstod. Min egen kæreste udviste stor forståelse da vi endelig fik talt om det og det gjorde det så meget nemmere at håndtere.
Jeg tror uanset hvad, når man skiller sig ud og folk ikke helt kan sætte sig ind i det man tænker og føler kan man nemt føle sig sårbar og der er måske ikke noget konkret svar på hvad der hjælper folk med ocd, det kan være forskelligt fra person til person. Det bedste ville jeg selv tro var at sætte sig ned og tale med hende om det på en rolig og afslappet måde og sørge for at lytte. Spørge indtil hvad du kan gøre for at støtte hende og accepter at hendes forståelse af støtte måske ikke er den samme som din. Det handler om hvad hun føler der er rigtigt for hende (: hvis det er okay med hende er det rigtig fint at sætte sig ind i hvad hun tænker og føler i de situationer, så får hun måske en følelse af at du bedre kan forstå hvad der sker med hende og så behøver hun ikke tro at det hun gør virker mærkeligt, fordi du forstår de følelser der får hende til at gøre som hun gør.
Det er måske ikke så meget det ocd'en får hende til at gøre der kan gøre hende ked af det, men frygten for hvad andre tænker om en når man opfører sig anderledes. Det behøves ikke gøres til nogen stor ting (men skal selvfølgelig heller ikke bagatelliseres), det handler jo om at man holder af hinanden på trods af hinandens små særheder, for særheder har vi jo allesammen (: