Jeg har selv prøvet at have sådan en periode. Men jeg har jævnligt fortruligende snakke med min ene klasse lærer, og det hjalp utroligt meget at vide, at jeg (også) havde hende i dén periode til at hjælpe! Så jeg vil foreslå, at du prøver at snakke med en voksen du er tryg ved, om de ting der går dig på! :-)

Held og lykke! 
-Maria

Hej Clara

Jeg kender selv følelsen at alt håb er ude... men som du selv skriver er det ikke den rette vej at gå. Du skal fokusere på de ting der kan få dig væk fra de tanker (hos mig var det mit ansvar overfor mine søskende, og at jeg ikke kunne efterlade nogle som ville bliver kede af det). Nu ved jeg ikke hvor gammel du er, men hvis du ikke har det godt kan du jo evt flytte hjemmefra/tage på efterskole - måske starte på en frisk? Du skal bare forstå at rigtig mange har en perriode (nogens er længere end andres) hvor de har problemer de ikke kan slippe ud af.

Så selvom det er svært, så RO PÅ! alting ser måske sort ud, men det kan umuligt vare evigt :)

håber du kan bruge det til noget.

knus Pigen PP

Det er sgu hårdt at høre Clara.. Du kender mig jo ikke og derfor har du ikke noget bånd til mig.. Men jeg ved nogenlunde hvordan du har det. Jeg har depression og får medicin mod det, og da jeg en dag ikke havde lyst til livet, bragte det mig herind.

Jeg er kun (næsten) 15, men jeg har været mange sorger igennem, og det giver mig meget lyst til at hjælpe dig.

Jeg synes ikke du lader til at være en person der fortjener at have sorger (hvem gør også det?), og derfor synes jeg, at hvis du nogensinde vil snakke med mig om det, står min dør altid åben for dig.

(email-adr er slettet af moderator da det går imod Cyberhus' regler om anonymitet)

Igen.. jeg er fremmed for dig, men vil super gerne snakke med dig om alt hvad du har på sinde.