Jeg har altid haft det svært :(
Jeg har altid haft det svært :(
Hej Cyberhus.
Jeg er en pige på 12 år.
Jeg har sådan set altid haft det svært. Da jeg var lille blev jeg slået hvis min far mente jeg gjorde noget galt. Det er ovre nu, eftersom jeg er blevet ældre. Da jeg var 9 år, blev jeg indlagt på et sygehus med en knude i halsen. Det var ret skræmmende. Man kunne ikke bevæge sig.- lidt som at være "lam".
Jeg var indlagt på min fødselsdag. Det var meget trist. Jeg skulle bare have en masse medicin. Så var det væk.
(her er jeg 10)
Året efter tog vi til Tenerife på ferie. Min farfar havde fået kræft, så vi var lidt "skal vi nu tage afsted?". Når men min farfar kørte os til lufthavnen, og vi kom hjem igen d. 19. Jeg tror det var den 26 jeg kom hjem til min farmor og farfar. Min farfar var svær at forstå, fordi han mumlede meget. Han lagde bare i sengen, mig og min mor satte os på sengekanten. Han lagde og mumlede og pegede op i loftet. Jeg forstod det ikke, og gik ud til min farmor.
Da vi kom hjem og jeg skulle sove, turde jeg ikke sove ved mig selv fordi jeg var så ked af det. JEg sov inde ved min bror på en madras på gulvet. Min mor kom ind og satte sig ved siden af mig. Jeg sagde, "mor, jeg er bange for han dør!" hun sagde til mig, "jeg lover dig at der intet sker. Læg dig til at sove." jeg faldt i søvn, og blev vækket næste morgen. Min mor kom grædene ind, og sagde han var død, at han døde i nat.
Jeg har haft selvmords tanker og har skåret i mig selv. Jeg har været tæt på selvmord mange gange. Men jeg er stoppet med det nu.
Sidste år, fik jeg konstanteret Skoliose. Skoliose er en sygdom med at ens rygsøjle er skæv. JEg startede med at få natkorset. Men det blev meget værre, og nu har jeg 23 timer korset på. (boston)
Jeg er meget ked af det, fordi jeg føler mig udenfor, og føler mig unormal. Jeg har fået afvide af en at jeg altid ville have andre skulle synes alt var synd for mig og alt muligt. Jeg har grædt mange gange. Jeg har været rigtig ked af det. Her til Feb. skal jeg desværre opereres. Jeg er meget bange for den operetion. Jeg har det sådan at jeg rent ud sagt hellere vil dø. - jeg er simpelthen så bange for det. OG hvorfor skal det gå ud over mig, alt sammen. Jeg er så bange for det hele. Mit liv er generelt et HELVEDE. !
Håber i kan hjælpe mig på en eller anden måde.
M.v.H.
DenBange.
Kommentarer
Hej DenBange
Det er godt nok nogle svære ting du har været gennem i dit liv. Både i forhold til din egen sygdom, men også i forhold til din farfars sygdom og død, og at din far nogle gange slog da du var mindre.
Jeg tror de ting du fortæller om fra dit liv, har meget stor betydning for hvordan du tænker og føler om dig selv nu. At du føler dig unormal og har haft selvmordstanker.
Det er ikke unormalt at have sådan nogle svære tanker og følelser hvis man har oplevet nogle voldsomme ting i livet, ligesom du har.
Jed ved, gennem mit arbejde her i Cyberhus, at det der hjælper bedst er at snakke med nogen om det der gør ondt indeni. Jeg synes du skal logge på vores chat og snakke med en voksen rådgiver. Det kunne måske være en god start på at få snakket om alt det der fylder dig indeni, og måske kunne du også sammen med rådgiveren finde ud af hvordan du kan få mere hjælp. Chatten er åben man-tors kl. 14-19.
Ud over alt det der er sket kan jeg også godt forstå at du er bange for at skulle opereres. Det synes jeg også er rigtig vigtigt at du snakker med nogen om så du kan blive klogere på hvad det er der skal foregå ved operationen. Du kunne måske snakke med din læge, eller de læger på sygehuset der skal foretage operationen. En anden mulighed kunne være at skrive til vores læge-brevkasse og fortælle om operationen og spørge om alle de ting du er i tvivl om og de ting du er bange for. Du kan skrive til brevkassen her.
DeBedsteHilsner
Niels-Christian
Tilføj kommentar