Håber ikke I bliver trætte af mig:/
forumspørgsmål
Håber ikke I bliver trætte af mig:/
#
Se relateret indhold
Kategori NY:
Inderst inde
Hej allesammen
Mit højeste ønske er at gøre alle lykkelige.. specielt min mor. Hun har altid haft det svært. Dårlig ryg, førtidspensionist, først fået en kæreste som 40-årige, altid boet i lejelighed (har aldrig haft nok penge til et hus), følet sig brugt, grædt, været ulykkelig..
Jeg gør alt jeg kan for at gøre hende lykkelig...gør rent i hele huset hver uge, tømmer opvasker, lægger tøj sammen, hjælper med madlavning hver dag, roder op i huset, støvsuger hver dag, handler for hende - ellers er der ingenting i køleskabet, har to jobs - snart 3 (for virksomheder), har frivilligt arbejde i en genbrugsbutik, passer min skole, får gode karakterer (undtagen mundtlige), har en veninde, har en ven (som hun gerne ser som min kæreste), studerer meget for at blive dygtigere...hun lider af stress, så jeg prøver at lette hende for alt det jeg kan.
Min ven vil gerne komme sammen med mig, men jeg ser ham ikke som andet end en ven. Og han bliver ved med at hakke ned på mig, ved at sige "Du gider bare ikke være sammen med mig?" osv..han får mig til at lyde helt vild dum og åndssvag..jeg har ikke tid til at hænge ud med ham altid, og det kan han ikke acceptere..for at straffe mig, så kommer han sammen med en anden..og hun tvinger ham til at være emo..det hjælper..det er sårende.
Så har jeg en veninde. Hun forstår mig på ingen måder. Jeg prøver at snakke med hende, men når jeg så gør det så glemmer hun det 2 minutter efter og lader som ingenting.. Jeg hjælper hende i alle fag, og så snart der er noget jeg ikke kan, så siger hun "det ved jeg ikke", og fortsætter med dit ejet..hun kunne da godt hjælpe med at finde ud af det? Som jeg gør når det er hende.
For at gøre det hele værre..så lider jeg af paranoia. Paranoia er en psykisk sygdom hvor man forestiller sig ting der ikke er der.. det er bare ikke så slemt ved mig - endnu. Hvad hvis det virkelig bliver slemt? Forlader alle mig så? Min mor har det forfærdeligt over det problem..
Min mor sagde for 1½ år siden at hun ville stoppe med at ryge. Det er rigtig svært for hende, hun har røget siden hun var 14 år. For ½ år siden fik hun af vide af lægen, at hvis ikke hun stoppede med at ryge, så var der stor sandsynlighed for at hun fik kol..som er en svær lunge sygdom. Hun stoppede..troede jeg. Her for ikke så længe siden fandt jeg blå LA skode og en tom tyggegummi pakke i hendes vens bil. Han ryger ikke. Jeg fik nogle fornemmelser der , men jeg tænkte at det ville hun ikke gøre mod mig, så jeg slog det hen. Men så en dag i sidste uge sagde hun at hun næsten var holdt op..hun røg ikke ret meget. På 40 minutter røg hun 2! Allerede 16 minutter mindre med hende.. Min papfar må ikke få det af vide, for så smider han os ud..og så får hun en depression..igen..
Jeg håber at du hjælper mig..hvis du har læst så langt..så tak
JJ
Relateret indhold
At komme ud med sine tanker.
Jeg vil kun ud med alle mine tanker!
Havde en totalt hyggelig weekend, ved en veninde i Jylland. Mine forældre kom og hentede mig tidligt, fordi vi skulle til forældre samtaler nede på efterskolen, fuck det gik dårligt jeg er godt nok skuffet over lærernes kommentar og specielt...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Hjælp
Hej. Jeg er en pige på 15 år og jeg er lige startet på efterskole. Siden min forældre blev skilt for 2 ½ år siden, har jeg haft det meget blandet. I nogle perioder har jeg været glad, men nogle ange bliver jeg bare så ked af det i længere tid. Siden jeg startede på efterskole har det bare gjort...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
På vej hen mod spiseforstyrrelse
Hej Cyberhus.
Jeg er en pige på 13 år, og jeg er ved at være bange. Jeg har slet ikke haft nogen appetit, og jeg er begyndt at tabe mig. Jeg ønsker ikke at tabe mig, da jeg god ved at jeg er undervægtig. Jeg er sulten, men når jeg spiser, får jeg kvalme og så kan jeg næsten ikke spise...
Rådgiver fra Cyberhus har svaret på dette spørgsmål
har svaret på dette spørgsmål
Kommentarer
Hejsa kære JJ (:
Først vil jeg lige sige at der bestemt ikke er nogen der bliver træt af dig.
Jeg kan virkelig forstå hvor svært det er for dig. Ham drengevennen, din mor og din veninde..
Vi kan starte med ham vennen. Min mening om ham er, at han ikke kan være det bekendt at behandle dig på den måde. Kærlighed gør ondt ja, men det giver man da ikke lov til at være sådan med dig. Så det synes jeg at du burde fortælle ham. Tage en ordenlig snak. Prøve at få ham til at forstå det, og indse at han er rimelig forkert på den.
Så har vi veninden. Hende burde du hvert fald få en alvorlig snak med!! Hvis du behandler hende så betænktsomt, så burde hun også at gengælde det. Men nu skal jeg ikke komme for godt i gang, for det kan jo også være at din veninde inderligt meget gerne vil hjælpe dig, men bare ikke ved hvordan hun skal?? Så du skal bare udtale din mening om jeres venskab, og behandling af hinanden, og høre hendes.
Til sidst din mor. Jeg forstår godt hvordan det er for dig. Men du er en pige et med mega stort og dejligt hjerte, du tænker hele tiden på alle andre. Du er på en måde blevet nødt til at blive voksen før dine jævnaldrende. Det er synd for din mor ja, men derfor har din papfar ingen ret til at ignorere det?? Efter min mening er han squ ikke en ordenlig kæreste til din mor så, og heller ikke en ordenlig stedfar.
Du bør egentlig snakke med dem allesammen. Jeg kan godt forstå du er bange for at miste dem måske, men hvis det sker, at de forlader dig, er de simpelthen ikke dig værd. For du virker som en fantastisk person der skal lære sin egen værdig at kende.
Jeg tror måske ikke det var nok hjælp, men jeg prøvede da. Og hvis de elsker dig, vil dig have dig uanset hvad. Du skal lære din værdlighed at lære. Håber alt godt. Og ønsker dig alt mulig held og lykke!!
Mange tanker og kærlig hilsen
Yours
hej jj :-)
jeg er ked af at du føler sådan og du har det svært.
men det du gør nu er rigtig godt og du er stærk! alle mennesker har det vel hårdt med nogle ting.. jeg er lidt ligesom dig, men bortset fra at jeg vil gøre alle glade i Familien, hvilke jeg går meget op i. sommetider tænker jeg ikke helt på mig selv, for jeg ønsker bare alle andre det bedste, og det gør jeg stadig. jeg har ikke så mange venner, derfor er jeg tit bare med mig selv eller familien, og jeg har en tvilling, hvordan kan man sige det, vi er ikke modsætninger men en lille smule hvis man kan sige det sådan. hun er den "populære" type og har venner og det er jeg selvfølgelig glad for, men derimod så har jeg næsten ingen.. men det var jeg ked af før hen, men senere hen ved jeg faktisk bedre. og det er at mange jeg genereliserer ikke, men mange er falske, så sommetider nyder jeg bare at have min Familie og mig selv i en kreds, det gør jeg faktisk hver dag. da jeg gik i de mindre klasser, så syntes jeg virkelig jeg havde brug for nogen.. og jeg mødte en dreng, og vi var først venner, i rigtig lang tid, han var rigtig forelsket i mig, men jeg følte bare ikke så meget for ham som han følte for mig og som du også har det problem nu havde jeg en gang. han ville komme sammen med mig, men jeg kunne bare ikke.. men til sidst da han rejste i sommerferien indså jeg først hvor forelsket jeg var i ham.. og nu er vi sammen, til sommer har vi været sammen i et år, men det her forhold gør jeg nogle gange meget ked. for problemet med mig er jeg har enorm dårlig samvittighed over virkelig mange ting. så problemet her er at jeg faktisk ikke må få kæreste på.. og mange gange har jeg bare villet slå op, selvom jeg er så forelsket! men min samvittighed er virkelig irriterende! og grunden til jeg har så dårlig samvittighed mange gange er fordi min Familie er mit alt og jeg bryder mig ikke om at lyve. jo længere der går indser jeg hvad livet har af gaver og værdi. jeg har indset at jeg prøver at gøre alle glade, så jeg glemmer mig selv. og jeg tror på at jeg har fundet ham fordi at vi er skabt for hinanden. og han har hjertesygdom.. så vi prøver at have så lang tid med hinanden vi kan..
nu blev det en helt anden historie, men hør:
du er stærk! for se de ting du prøver! husk på at du nok en dag skal være glad igen og du fortjener gode ting også! for enden af tunnelen er der lys! og du skal være stolt af dig selv! hvis din ven ikke kan acceptere dig for den du er så lad ham gå, for hvis han virkelig var din ven og var forelsket i dig ville han lade tiden komme og kæmpe for dig!
du fortjener bedre så! håber du får det godt en dag og du kan få smilebåndet frem! vær stolt af dig selv, du skal nok klarer det hele!
Hej igen :)
Jeg er virkelig glad for jeres svar, det er jeg. For nogle måneder siden oplevede jeg en bilulykke med en ung mand. Jeg troede han ville dø. Han kørte ind i et vejtræ, da vi var på vej hjem fra Bilka kl. 10 om aftenen. Han havde ikke drukket, han kørte nogle venner til og fra byen. Det træ havnede midt i bilen, der hvor han sad. Der var ikke noget forsæde længere. Dog slap han med et smadret knæ og en brækket lillefinger. Derefter gik jeg til psykolog 4 gange. Hun hjalp mig meget, og hver dag overvejer jeg at skrive til hende hvordan jeg har det, men det kan jeg vel ikke tillade mig, eftersom hun skal have penge for det. Hun var ung, og jeg var hendes første patient indenfor sådan noget.
Jeg kan ikke snakke med min ven, veninde og mor om det. Min mor bliver mega sur og vil ikke sankke med mig, og det samme gør mine venner. Jeg kan virkelig ikke holde det ud..og jeg har ingen at snakke med..hvad synes I jeg skal gøre?
Tusind tak for hjælpen. Den betyder alt for mig.
JJ
Hejsa igen, JJ (:
Det er et svært liv du har... Jeg er ked af at høre at du har oplevet sådanne ting. Jeg kan også forstå det er meget for dig at snakke med dem. Men du skal virkelig prøve at få dem til at forstå det. Det er den eneste måde I/du kan komme ud af det på.
Jeg er ked af at du har oplevet den ulykke, men det er da dejligt du kunne snakke med en ordenlig psykolog om det. Ja man skal betale for at komme til psykolog, men du kunne måske forklare din situation, og kun ville lave en enkel undtagelse med dig - altså, give gratis behandlig. Det håber jeg da hun vil..
Kærlig hilsen Yours
Hej
Jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal sige du skal gøre ved det, men vi bare sige til dig at du ikke den eneste der har det sån der! Det du har srevet er som taget ud af mit liv.. Det er faktisk lidt uhyggeligt, hvis jeg ikke vidte bedre ville jeg tro du havde udspironeret mig! Da jeg læste det du har skrevet sad jeg bare og nikkede ja til at det gør jeg osse, det er osse sket for min mor osv...
Men ihvertfald... jeg håber det bedste for dig og din mor! :-)
hej JJ
kan virkelig godt forstå dig. hjemme hos mig er det også mig der står for ALT... og ja det er mega hårdt. du spørger om hvem du kan snakke med og svaret er - herinde! nogle gange hjælper det at snakke med andre med samme problemer - også selvom vi er fremmede, bare for at indse at der ikke er noget i vejen med en. herinde er vi ihvertfld mange der kan nikke genkendende til det du skriver... jeg synes det er flot du har kunne stå for presset så længe - du er jo enormt stærk. og uanset hvad andre siger til dig, er har du en stor personlighed, som du kun kan være stolt af...
jeg håber det bedste for dig.
mvh Pigen PP
Tusind tak for jeres hjælp. I har virkelig hjulpet mig meget. Jeg håber det er okay, hvis jeg bliver ved med at skrive til jeg har løst det her nogenlunde. Jeg har skrevet til en dreng, der hedder Morten. Engang spurgte jeg om jeg måtte låne en video af ham fra youtube, som han havde lagt på. Hans optimisme virkede så godt på mig. Så nu har jeg spurgt om han har overskud og lyst til at hjælpe mig..lidt ligesom en penneven. Han er mild skizofren, så jeg håber et eller andet sted han kan hjælpe mig..det ved jeg han kan. Nu håber jeg bare han vil.. Jeg ville sådan ønske det her ikke var et totalt anonymt sted..for så kunne jeg skrive min mail adresse..og hvis I så havde lyst..så kunne vi hjælpe hinanden..for I har virkelig hjulpet mig..det har I virkelig..tusind tak. I er nogle fantastiske mennesker.
JJ
Heeejsa (:
Jeg er MEGA glad for at du har fundet en der endelig kan hjælpe dig, det håber jeg da også han kan. Og du skal da endelig blive ved med at skrive her ind, det er da intresant hva' det hvordan det hele vil udvikle sig :D
Er glad for at have kunnet hjulpet bare en smule, men ja, det er ærgerligt vi ikke kan skrive vores e-mail's her inde...
Kærlig hilsen Yours
Tilføj kommentar