hvas skal jeg gøre....

forumspørgsmål

hvas skal jeg gøre....

forumspørgsmål af
mathias
Oprettet 12 år 3 uger siden

 hej.

Håber i gider læse den her lange tekst, jeg har prøvet at gøre den sådan nogenlunde dækkende. Hvis i ikke gider læse den, så kan det sku også være lige meget.  Det er mest bare et forsøg på at få nogen til at lytte.

 

jeg er 17 år, og har altid været en meget stille type. Jeg har gået i special klasse det meste af mit liv, og der har jeg oplevet en masse nederlag. det lykkedes mig i 9 klasse at komme på efterskole. stik imod mine forældres overbevisning(ikke fordi de ikke havde penge nok). Det var en kæmpestor og god ting i mit liv. Jeg var den der klarede mit bedst i klassen, og havde et mundligt gennemsnit på 11 bl.a. Det var som om et nyt kapitel i mit liv. Det lykkedes mig også at blive forelsket i en pige. det var meningen at jeg skulle havde gået der i år også, men eftersom at efterskolen var luknings truet. Fandt jeg en anden. Da jeg startede på den nye efterskole måtte jeg give op allerede efter 2 uger, jeg kunne ikke for alle minderne fra sidste år, alle mine venner som jeg endelig havde fået. Og den pige jeg var forelsket i, (men hun kunne ikke lide mig). Jeg fandt så en friskole, som jeg ’’dumpede’’ ind i. Men jeg der har jeg det ikke godt. Jeg lever helt alene igen. Kan heller ikke klare mine lektier mere, mine karakterer styrtdykker. Jeg er tris over at alle piger mere eller mindre ikke kan holde mig ud, og det med at overhovedet at tro på at jeg får en kæreste. Og i dag holder jeg mig helt fra piger. Jeg siger også til folk at jeg slet ikke er til piger fordi jeg vil udelukke al kontakt med piger. Nede på skole vidste jeg at snakke med ’’wendy’’ ville ikke gå godt, så kom jeg på den ide at hvis jeg ikke kunne vise det med ord, så kunne jeg med ar, så jeg blev meget hurtigt cutter og afhængig af det. Er dog stoppet med det siden. Jeg føler heller ikke jeg dur til så meget mere. Jeg begyndte på guitar sidste år, og troede at så kunne jeg da være god til det, men nogle af mine venner fra efterskolen er i dag så meget bedre at jeg føler det pinligt overhovedet at snakke med dem om guitar. Har lige købt en billig bas for mine penge, i håbet om jeg at så kan jeg da være god til det, men jeg ved allerede at når jeg ikke engang kan finde overskud til at lave lektier, så bliver det heller ikke til noget, og de penge jeg havde brugt på den bare spildte, suk.

Jeg har dagligt selvmords tanker, pt. har jeg det så dårligt med mit liv, at jeg har det her ’’motto’’ for overhovedet at holde det hele ud: Jeg giver det par år endnu, hvis ikke det bliver bedre, så kan jeg jo altid tage mig selv af dage, så når jeg føler det er ved at være tid så kan jeg stille og roligt gøre mig klar. Jeg er i bund og grund lige glad med min familie hvis jeg ikke er her mere, alt den snak om at man er selvisk er noget pis, jeg vender den 180 grader og siger, jeg synes det er selvisk af min familie at jeg skal holde mig selv i live for deres behov.  Jeg har mistet alt mit håb for fremtiden, og den hf som jeg har søgt ind på ved jeg at jeg ikke gennemfører, fordi at når jeg ikke engang i 10 klasse har overskud til lektierene så er gymnasiet ikke et sted for mig. Og eftersom det er det samfundsvidenskabelige jeg er god til så er det den vej jeg skal. Tankerne om selvmord kommer i bølger. Lige nu er det ikke så slemt, men det kan være meget slemt. Når det er ved at blive slemt så sover jeg, eller prøver. Så slipper jeg da i en kort tid for verdens problemer, bare den tid var for evigt.

 

Kommentarer

Jeg har virkeligt sympati med dig, og jeg ville ønske at jeg var i stand til at give dig det knus og det venskab, som det i mine ører lyder som om du har brug for. 

Jeg ved godt hvordan det er at have det skidt, og mange af de ting du skriver rammer mig rigtig meget.

Jeg har for eksempel det præcos samme motto, men mit blik på min familie er lidt anderledes. Jeg ville ikke kunne bære, hvis også de kom til at hade mig, fordi jeg tog livet af mig selv. 

Men søde Matias - jeg synes at du skal printe dit indlæg ud og tage det med en tur til lægen! Han vil helt sikkert kunne hjælpe dig, og hjælp skal du have! 

Jeg vil også lige sige, at jeg har hørt at livet bliver mindre hårdt engang, og at jeg tror, at det er det vi skal satse på at opleve også. For det har vi da fortjent, ikke?

Du er meget velkommen til at skrive, hvis du har lyst til at snakke - vil gerne gøre mit bedste for at forstå.

Knus fra Zebra

627

 glad for der da er nogen som lytter ^_^/) *tak*

627

 du behøver ikke at/skal ikke sætte dig ind i det hele... der er også mange ting hvor jeg nok bare er født anderledes, og sådan er det nok. Jeg er meget god til, i perioder at ''glemme'' hvordan jeg har det. på den måde for jeg hverdagen til at fungere.

men det varmer virkelig mit hjerte at se der virkelig er nogen der ude som gider læse det.

 

684

JEg vil rigtig gerne læse om, hvordan andre har det - det hjælper at huske på, hvor stor verden er, og at den er fyldt med mennesker, som er mere som mig, end jeg nogengange tror. Så jeg er bare glad for, at du deler dine tanker og følelser. 

Kender også godt, det med at "glemme" og bare få tiden til at gå - på den mpde forbliver man i live, men på et tidspunkt skulle det jo gerne blive lidt sjovere at være til :-)

Håber virkeligt af hele mit hjerte, at du snart finder pigen, der elsker dig for den du er, og at du også selv kommer til det - og at tro på at andre også kan elske dig, som du er. 

Det var lidt rodet, men skidt pyt :-)

Knus

641

 Hej Mathias.
Nu ved jeg ikke hvor meget hjælp jeg er til, da jeg kun er 15 og går i 8.klasse, men jeg vil da prøve. Det lyder som om dit liv har været hårdt, og det kan jeg godt forstå. 
Du skal vide at udanset hvad, så er du som du er, og du er perfekt. Jeg tror på at hvis man oplever noget ondt (Ulykke), så på et tidspunkt i livet, så kommer den samme potion tilbage, bare i lykke. Du er ung, der kommer mange der får brug for dig. Du skal ikke gå ned over dine karakterer (selvom jeg selv gør det), dine karakterer er ikke alene om at skaffe dig et job, det er din væremåde også og hvor meget du yder. Jeg synes du skal prøve at finde ud af hvad du godt kan lide at lave. Jeg synes ikke du skal sige til folk at du ikke er til piger, men bare være dig selv. Hvis en pige ikke kan accepterer det, så er de ikke gode nok til dig. Jeg lover dig at et eller andet sted, er der en der elsker dig præcis som du er! Det vigtigste du skal huske på er: du skal have det godt, lad være at tænke på hvad andre siger eller tænker. Du siger du er en stille type. Du kan prøve at udtrykke dine følelser gennem musik eller kunst. Jeg håber at du finder dig selv, og får det godt igen:)
KH Isabella:)

708

Tilføj kommentar

CAPTCHA
Dette spørgsmål bliver stillet for at tjekke om du er et menneske og for at forhindre automatiseret spam.
Udfyld feltet.

© Copyright 2022 - Center for Digital Pædagogik

En del af: EU's Safer Internet Program