Det er rigtig synd for dig, og du fortjener det ikke. du fortjener meget mere. Du bliver nød til at tale med nogle om at du skær i dig selv, for det er overhovedet ikke sundt for din krop, og du vil komme til at fortryde det, når du bliver ældre, for de vil aldrig komme til at gå helt væk(jeg har hver fald fortrudt mine ar) . Men du skal tale med en voksen om hvordan du har det, fx dine forældre, en lærer, eller en anden en du stoler på. Jeg kender selv det at det er svært at snakke med nogle om det, men når du ha fortalt det, så vil de 100 % også hjælpe dig, du kunne fx også gå til din egen læge og fortælle at du skær i dig selv. Han/hun vil også meget gerne hjælpe dig, det vil alle.

Det er også synd at være ensom, hvis du ikke føler du har nogle venner, du kan fx gå ind på sådan en side, men det er fra når du er 15 år, men jeg tror ikke det har sådan en stor betydning, der kan du komme i kontakt med andre, der har det på samme måde som dig. Og mange af dem, bliver venner. Og de snakker om alt muligt også er der også nogle ture, man kan komme med på, fx tager de i biografen, eller så noget. Så hygger de sig. Der er også nogen voksen i det projekt som styre det. Det kunne være en mulighed og prøve at gå ind og kigge på det  www.ensomung.dk

Det er heller ikke din skyld at du bliver mobbet, og det er totalt synd for dig, du skal heller ikke føle dig i en kold og tom verden, du skal bare havde hjælp til at få det bedre. Du skal måske snakke med din lærer om det, hvordan du går rundt og har det, eller så kan du måske spørge dine forældre om du ikke kan komme på efterskole, det har hver fald, hjulpet på mange, som er blevet mobbet, for så nogle ting sker ikke på en efterskole, jeg har haft nogle veninder der har taget på efterskole fordi de følte sin mobbet/eller holdt udenfor. Og i dag, har de, det rigtig godt.

Men du skal tage dig mod til at snakke med nogen om det, du kan fx skrive et brev isted for at sige det højt, det er for nogle meget nemmere at bare skrive sine tanker ned på et stykke papir, hvis de ikke tør at sige det, i første omgang.

Jeg vil ønske dig held & lykke, og jeg håber du søger hjælp, for alt kan godt forandres, du skal bare snakke med nogle om det.

Knus Felicia.

Taak for de fine ord, men vil prøve og se på det.. <3 men det er svært at snakke om tingene.. <3